Frøslev Kirke (Morsø Kommune)

Kirken består af romansk kor og skib samt et våbenhus og tårn fra sengotisk tid omkring 1500. Våbenhuset har tegltag, mens resten af kirken har blytag.

De romanske bygningsdele er opbygget af granitkvadre med en sokkel med skrå kant. Tårnet er konstrueret af udflyttede kvadre fra vestgavlen samt munkesten i munkeskifte. Våbenhuset består ligeledes af munkesten i munkeskifte og har en glat gavl, som er muret om. Kirken har desuden en del hvidkalkede partier, men fremstår nederst på tårnet og på store dele af skibet og koret med blanke (synlige) kvadre. En del murankre pryder facaderne på tårn og våbenhus. Murankre er metalkonstruktioner, der går igennem muren og holder den sammen. De er ofte kunstfærdigt udformede på ydersiden.

Under flere hovedistandsættelser i 1900-tallet blev der arbejdet med vinduerne i kirken. Først i 1904 under arkitekt Valdemar Schmidt (1864-1944), København, senere under arkitekt Jens Foged (1890-1959), Thisted. I koret ses det oprindelige østvindues monolitoverligger på sin plads i den omsatte gavl, mens vinduesnichen indvendigt skjules af altertavlen. Også korets nordvinduer er oprindelige, og i flere andre vinduer er der anvendt romanske vindueskvadre.

Kirkens tilmurede norddør, som har søjleportal, er ganske velbevaret. Her har søjlernes forvitrede kapitæler flade rundstave, som indrammer de trapezformede sidefelter. Nederst ved deres rundede hjørner ses nogle fremspringende, hjørnebladagtige led. Vestkapitælen har to felter, dels med et lille latinsk kors, dels med en dobbelt rundstav langs randen. Dørens overligger består af et forsænket tympanonfelt under rundbuestik. Den udvidede syddør mellem skib og våbenhus kan have haft en tilsvarende udsmykning.

Bemærkelsesværdig er ligeledes en romansk billedkvader med et løverelief i våbenhusets sokkel i østmuren. Motivet forestiller en løve i færd med at sluge et andet dyr. Ved korvinduet mod syd ses en profileret kvader, mens to stenhuggerfelter på korets sydside mellem vindue og østhjørne også er at finde. Det ene er rektangulært, det andet mere uregelmæssigt udformet. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen.

Indvendigt dækkes tårnrummet af et simpelt krydshvælv med halvstensribber (helstensoverribber) og har et rundbuet sydvindue. Kirkens indvendige murværk er herudover i vid udstrækning kvadersat. Korbuen har høj sokkel med rundstavsprofil under skråkant samt hjørnestave. På buens sydvestlige sokkelsten ses en hestesko.

Kirken har bjælkelofter, som over koret er inddækkede. Over koret er tagværket af eg. Her ses der øksehuggede stregnumre i bjælkerne. Over skibet findes et lignende, mere ombygget tagværk med tilsvarende stregnumre mod syd og firkanter mod nord. Der er i vid udstrækning tale om et velbevaret, middelalderligt tagværk over kor og skib. I den øvrige kirke er det nyere.

Efterreformatoriske kalkmalerier blev fundet under restaureringen i 1904 på skibets og korets vægge, men kun på tilmuringen i korets nordvindue lykkedes det at fremdrage et nogenlunde uskadt parti, to scener over hinanden fra omkring 1550-1600. Disse er nu overkalkede. Motivet øverst oppe forestillede en skægløs mand siddende med en bog ved et bord og to stående drenge. Nederst kunne man se to skikkelser i lange kapper, vandrende mellem træer.

Kirken har et romansk alterbord muret af granitkvadre opad korets østvæg. Bordets monolitplade indeholder en tom helgengrav med relikviegemme. Altertavlen er af lutheransk fløjtype, fra omkring 1580-1890, med barok bemaling og udsmykning fra 1702. Et korsfæstelsesmaleri pryder storfeltet. I topgavlen ses Opstandelsen. På tavlens gesims står to udskårne våbenskjolde for alterets stiftere, Otto Huitfeldt og Anne Kaas til Frøslevgård.

På skibets nordvæg hænger et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring 1500 med nyere bemaling. Prædikestolen har et malet årstal, 1600, og i storfelterne ses oprindelige malerier af de fire evangelister og to hellige mænd. Der er adgang til prædikestolen gennem triumfmuren.

Kirken har et velbevaret renæssancestoleværk bestående af lukkede stolestader fra omkring 1575–1625 med dobbelte trekantgavle prydet med egnskarakteristiske æggestavsudskæringer. De østlige gavle er ældst med tilhørende låger, der nu sidder i de to vestligste stolestader. Det øvrige stoleværk er fra efter 1600. Vægpanelerne er med en enkelt undtagelse jævnaldrende med de yngre stolestader. I korets nordvesthjørne ses en skabsformet skriftestol fra 1636. Muligvis er denne udført af samme snedker som prædikestolen.

Et fregatrigget kirkeskib, N. Børresen, hænger i kirken og er sandsynligvis skænket af Niels Børresen fra Frøslevgård, 1764. I korets sydøstlige hjørne står en kopi af Thorvaldsens Kristus (lavet af kallipasta, som er et støbemateriale med bl.a. gips), som findes i mange af kirkerne på Mors. Nogle steder som en del af alterudsmykningen (se Alsted Kirke).

Klokken, som er omstøbt af Gamst og Lunds efterfølgere, er fra 1860.

Kisteplader fra 1800-tallet er ophængt i våbenhuset og i tårnbuen.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside