Stabiae, antik lokalitet, nuværende Castellamare di Stabia ved Napolibugten. Stabiae blev totalt dækket af aske og pimpsten ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Beboelsen går tilbage til ca. 600 f.Kr., og i romersk tid var Stabiae et rigt område. Der er udgravet rester af flere romerske villaer, bl.a. San Marco-villaen lidt øst for byen. Der er i dag (2000) få synlige rester fra den romerske periode, men en samling af romersk vægmaleri fra villaerne findes i det lokale museum.