Dejbjerg Kirke er en sognekirke beliggende omtrent halvvejs mellem Ringkøbing og Skjern, lidt vest for landevejen mellem de to byer. Kirken ligger højt i landbyens sydlige udkant, hvorfra der er frit udsyn mod syd.
Kirkegården hegnes af stendiger og ældre, murede portaler er bevaret mod øst, nord og vest.
Kirken er en romansk kvaderstenskirke bestående af kor og skib, hvortil er tilføjet en vestforlængelse. Forlængelsen er muligvis opført i senmiddelalderen samtidig med tårnet, og fra denne periode stammer også våbenhuset ud for skibets syddør.
Murene på kor og skib rejser sig over en sokkel med skrå kant, og i modsætning til de fleste granitkvaderkirker er også kirkens bagmure af kvadre. Af de to døre i skibets vestende er den søndre endnu i brug, mens norddøren er blændet. En tredje, ligeledes blændet dør ses i korets sydmur, en såkaldt præstedør. Koret har i øst- og nordmuren to oprindelige, rundbuede vinduer, hvoraf det østre er blændet mens det nordre, der ligeledes var aflukket i en længere periode, nu er genåbnet. I det indre er korbuen bevaret med kraftige kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på), der er smykket af indridsede ranker og ormeslyng.
Vestforlængelsen og tårnets underdel er opført af kvadre, der menes at stamme fra den nedlagte kirke i Finderup (Hanning Sogn), der før 1436 blev betegnet som øde. Den øvre del af det forholdsvis smalle tårns facader er af munkesten. Klokkestokværket har mod nord, øst og syd dobbelte glamhuller (dvs. lydhuller i klokketårnet), mens gavltrekanterne i nord og syd har blændingsdekorationer, dvs. dekorative murnicher.
Det sengotiske våbenhus, der ligeledes er opført af munkesten, har i lighed med en lang række samtidige, vestjyske våbenhuse en stor, rundbuet arkadeblænding på sydgavlen, der sikkert har været kronet af nu forsvundne trappeformede kamtakker. Indvendig er en muret bænk bevaret.
Kirkens ældste inventarstykke er granitdøbefonten med relieffer, en af de få, vestjyske løvefonte, og desuden er der fra sengotisk tid bevaret et lille krucifiks samt en præstestol.
Mest iøjnefaldende er dog flere træskårne pragtstykker, herunder altertavlen fra 1600-tallets første årtier, der er tilskrevet den anonyme Dejbjerg-mester. Signaturen er, ud over hovedværkerne i Dejbjerg og Borris kirker, knyttet til adskillige arbejder med tyngdepunkt i området mellem Ringkøbing og Varde, herunder altertavlen i Skjern Kirke, men også længere nordpå, hvor Vandborg-tavlen fra 1624 kan fremhæves.
Dejbjerg-tavlens midtstykke er opdelt af fire korintiske søjler, i midten med et Nadvermaleri og her over et mindre topstykke. Den rigt udsmykkede prædikestol med tilhørende himmel er samtidig med altertavlen og har relieffer af evangelisterne i arkadefelter, mens himlen bl.a. smykkes af dyresymboler.
En antagelig romansk gravsten er indmuret i våbenhuset mens yderligere én ligger på kirkegården. I våbenhuset er der endvidere gravsten for provst Jørgen Hansen Bang (død 1781), pastor Jens Bang (død 1801) samt provstinde Maren Bang (død 1809).
Et nybarokt epitafium (dvs. et mindesmærke) for Christen Krarup (død 1769) og hustru er af efterkommeren Arnold Krarup opsat i 1828 på skibets nordvæg. Desuden er der i tårnrummet ophængt en række 1600-tals kisteplader fra en gravkrypt under tårnet, der blev sløjfet i 1860.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.