Skjern Kirke

Kirkegården, der hegnes af diger af kløvede kampesten, har bevaret de gamle grænser mod nord, vest og syd. Men den er blevet udvidet af flere omgange i østlig retning, hvor en stor sektion er placeret på østsiden af Fredensgade.

Kirken er i sin kerne en romansk bygning, hvoraf dog kun de vestre tre fjerdedele af skibet er tilbage, idet hele østenden med det gamle kor blev revet ned i 1915. Det blev erstattet af et nyt kor, et nordre sideskib og en udbygning mod syd, hvortil hovedindgangen er henlagt. Mod vest er det sengotiske tårn bevaret. På skibets sydside har kirken desuden haft et våbenhus, der ligeledes blev nedrevet i den store ombygning i 1915.

Den ældste del er bygningen er opført af granitkvadre over en sokkel med skråkant, og endnu ses de to oprindelige – dog tilmurede – dørsteder mod nord og syd. Sidstnævnte er en rundbuet portal med falsede karme (dvs. at de har et retvinklet indsnit). Norddøren har en retkantet, vandret monolitoverligger med profilering langs kanten, der muligvis oprindelig var tiltænkt en funktion som gravsten. Et romansk vindue med rundbuet overligger er bevaret på skibets nordside, og på sydsiden er en billedkvader, dvs. en kvader med et udhugget billede, med ansigt indføjet i murværket.

Tårnet er opført af munkesten og nederst kvadre, der er udflyttet fra skibets nedbrudte vestgavl. Siden 1915 er der også adgang til kirken gennem tårnrummet, der overhvælves af et krydshvælv. Klokkestokværket har to rundbuede og falsede glamhuller i hver side, altså vinduer igennem hvilke klokkens klang kan undslippe. De vestre dog er murede om.

Kirkens udvidelser i 1915, der var foranlediget af en voksende menighed, blev opført under ledelse af arkitekterne Johannes Magdahl Nielsen (1862-1941) og Søren Lemche (1864-1955). Byggematerialet er nyhugne granitkvadre over en sokkel med skrå kant svarende til den ældre del af bygningen.

I det indre er koret forbundet med skibet ved en bred, rundbuet arkade. Sideskibet åbner sig mod hovedskibet gennem fire mindre arkader med samme form, som her hviler på kraftige granitpiller. Koret overdækkes af et syvdelt hvælv, skibene af bjælkelofter.

Ved kirkens ombygning i 1915 fandt man i skibets nordmur et skattefund fra Karl Gustav-krigenes tid i 1657-1660. Skatten var nedlagt af præsten Iver Gregersen Hemmet, hvis initialer var indgraveret på et smykke. Den består bl.a. af syv guldfingerringe, to hængesmykker af guld samt danske og tyske sølvmønter. Værdierne var opbevaret i et lille skrin af sort læder, der var indlagt i et smykkeskrin af bøgetræ. Fundet befinder sig nu på Nationalmuseet.

Korets vinduer smykkes af glasmalerier fra 1917 udført efter tegninger af Axel Hou (1860-1948). Motiverne viser symboler for evangelisterne og scener fra Jesu liv.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont, hvis kumme er smykket med de egnstypiske bægerblade under profilrand. Fra sengotisk tid er der bevaret et krucifiks med fornyet korstræ, og alterbordsforsiden stammer fra omkring 1575.

Mest iøjnefaldende er imidlertid altertavlen fra omkring 1610 af den såkaldte Dejbjerg-mester. Han var en ukendt snedker, der i perioden har efterladt sig en række arbejder med tyngdepunkt i området mellem Ringkøbing og Varde. Prædikestolen fra 1627 er desuden et meget fornemt eksempel på højrenæssancens snitværk. Stolen, der ikke har fået ny- eller opmalinger, har fem arkadefelter med reliefscener af Jesu liv.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Søren Lemche
• Axel Hou

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside
• Skjern Kirke på Sogn.dk