Brøndbyvester Kirke

Den middelalderlige del af kirkegården rundt om kirken har gamle kridtstensmure, og vest for kirken findes der en nyere, væsentligt større kirkegård.

Hovedindgangen til kirkegården er en muret, nygotisk portal mod syd, som ligger ved siden af et nygotisk kapel.

Kirken består af et romansk kor og skib af kridsten, som dog er præget af en skalmuring fra 1888, hvor der blev muret glatte kridstenskvadre uden på det oprindelige murværk. Hertil kommer en gotisk forlængelse af skibet mod vest samt et sengotisk tårn og våbenhus.

Kirkens ældste dele, nemlig koret og den østlige del af skibet er velbevarede. Oprindeligt havde kirken to indgangsdøre, nemlig mod syd og nord i skibets oprindelige vestende. Af disse er den søndre stadig i brug, mens den nordre er markeret med lodfuger, dvs. lodrette fuger, i den senere skalmuring udvendigt.

Korets vinduer er rekonstruktioner af de oprindelige. Nord for korbuen findes en niche, som kan have indeholdt et sidealter før reformationen.

Omkring år 1450 blev skibet forlænget mod vest med en tilbygning af munkesten, og i 1500-1525 blev tårnet bygget til i tilsvarende materialer. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og mod nord fører et samtidigt trappehus op til mellemetagen.

Udvendigt er klokkeetagen synlig ved de to glamhuller i hvert verdenshjørne, dvs. de åbninger, hvor klokkens lyd kan undslippe, samt de spidse og runde blændinger, der flankerer glamhullerne. Blændinger er dekorative murnicher. Øverst har tårnet saddeltag med gavle i øst og vest, som hver har ni trappeformede kamtakker og syv runde blændinger og en række retkantede blændinger.

Våbenhuset syd for skibet er fra sengotisk tid, men er skalmuret i nyere tid. Gavlen har ni kamtakker og er udsmykket med bånd af kridstenskvadre.

Indvendigt er kirken præget af sine ensartede hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, som stammer fra midten af 1400-tallet.

Kirkens inventar er præget af restaureringer fra 1800-tallet og frem, hvorfor der ikke er bevaret meget gammelt inventar i kirken. Undtagelserne herfra er altertavlen og prædikestolen.

Altertavlen er i senrenæssancestil og stammer fra omkring 1625. Centralt ses et maleri af den sidste nadver, mens sidefelterne viser Moses og Kristus og i topstykket Jesu dåb.

Prædikestolen er udført i 1667, men til dels af ældre dele. De fire storfelter stammer fra omkring 1625, mens hjørnerne med sine udskårne dekorationer er fra 1667. På storfelterne er der malerier af de fire evangelister. Himmelen over prædikestolen er fra 1751.

Kirkens døbefont er fra 1800-tallet eller 1900-tallet og er af granit.

Stolestaderne, dvs. kirkebænkene, er fra slutningen af 1800-tallet.

Et af kirkens mere bemærkelsesværdige inventarstykker er et epitafium på skibets sydvæg fra 1622. Et epitafium er en mindetavle over en eller flere personer og blev ofte opsat af rige familier i sognet. Epitafiet er opsat af Anna Simonsdatter over hendes mand Jacob Hansøn og er fint udsmykket med englehoveder, forgyldte indskrifter og et relief af korsfæstelsen, hvor Anna og hendes mand indgår som bedende.

Af andre gravminder i kirken kan nævnes to gravsten indmuret i korets mure fra 1592 og 1625 samt en i tårnets sydvæg fra 1650.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Brøndbyvester Kirke på sogn.dk