Borre Kirke

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser, og med undtagelse af det senere nedrevne hjørne mod sydvest står den oprindelige mur endnu. Den bygget i munkesten med kridtkvadre. Mod vest er den oprindelige hovedindgang, om end portalen er ommuret.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i munkesten i første halvdel af 1200-tallet. Den har et tårn, sakristi og våbenhus fra den sene gotiske periode.

Kirken står, som den angiveligt altid har gjort, med synlige teglsten og med røde tegltage.

Koret har som skibets langmure små svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Det har på gavlen to støttepiller og en gruppe af tre sammenstillede, ret korte og brede vinduer, hvoraf det midterste er muret til. Koret har tidligere haft lignende både mod syd og nord. Taggavlen er glat, men den har øverst en korsformet glug, og den krones af historicistiske kamtakker. På korets langmure er der ligesom på skibets friser af dobbelte rundbuer på hvid, pudset bund.

I hver af skibets langmure er der tre vinduer, der sidder i oprindelige, men udvidede, vindueshuller. De er bundet sammen af et system af prydarkader, der flankeres af rektangulære felter. På sydsiden er der over rundbuefrisen yderligere en frise af små, kvadratiske felter. Af dørene er den sydlige endnu i brug, mens den nordlige er blændet, hvori der er indsat et lille vindue. Skibets taggavl har øverst en mindre blænding, dvs. en dekorativ murniche.

Tårnet er i munkesten og har i bunden af murene spidsbuede vinduer, hvoraf det nordlige dog er muret til. Øverst i murene er der glamhuller, dvs. vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe, og i taggavlene er der enkle højblændinger og på toppen trappeformede kamtakker. Gavlene er muret om angiveligt engang efter 1850.

Sakristiet på korets nordside er formentlig fra 1516-1517. Det er bæltemuret af kridtkvadre og munkesten, hvor kridtet dominerer. Det har murede gesimser og gotiske dekorationer på taggavlen med blændingsfelter og kamtakker.

Våbenhuset har kun bevaret sengotisk murværk i vestsiden, men det er i øvrigt udvidet og ombygget.

Fra 1700-tallet stammer dels de lave, svære støttepiller på korets østlige hjørner, dels tårnets gavle og kamtakker, der dog også kan stamme fra kirkens istandsættelse i 1869-1870.

Kirkens indre er hvidkalket. Kirkerummet bærer præg af en markant triumfvæg mod koret og et muret, krydshvælvet loft. Det blev opført omkring år 1500. Koret overdækkes af et kuppelagtigt krydshvælv. Den let spidse triumfbue er sikkert senere lavet om i den gotiske periode, hvor også tårnet spidse bue er fra. Tårns indre er hvælvet, ligesom sakristiet.

Over koret er der tagværk fra den sene middelalder.

Ingen af kirkens middelalderlige inventarstykker lader til at være bevaret.

Prædikestolen er fra højrenæssancen med malet årstal, 1591. Den har i fagene arkader med med relieffer, som afbilder Sankt Peter med nøglen, Jakob den Yngre med valkestang, Kristus med verdenskuglen, apostlen Johannes med kalk og Tvivleren Thomas med spyd. På stolens hjørner er der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer.

Altertavlen er fra den sene renæssance med malet årstal, 1627. Den har en arkitektonisk opbygning omkring vandrette gesimser med knæk, såkaldte forkrøppede, der bliver holdt af par af glatte søjler med prydbånd. På storvingernes kanter sidder der englebørn, og i stedet for topvinger står der på storgesimsen to englebørn med Kristi kors og hudflettelsessøjle. Øverst krones en kartouch af den velsignende Kristus. I midten er der et oprindeligt maleri på træ, som forestiller nadveren. Også topstykkets maleri af korsfæstelsen er oprindeligt.

Døbefonten af marmoreret eg er fra år 1722.

Kirkens bænke er åbne og egetræsmalede, og de er efter tegning af landskabsmaler C.F. Aagaard (1833-1895) fra 1870.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Borre Kirke på sogn.dk