Bengaluru er hovedstaden i den sydindiske delstat Karnataka og den største by i det sydlige Indien. I 2011 havde Bengaluru 8,4 millioner indbyggere, og det skønnes, at byen og dens forstæder i 2022 var vokset til at omfatte i alt cirka 13,2 millioner, men det reelle tal er meget usikkert. Bengaluru menes at være Indiens tredjestørste by og er en af de hurtigst voksende byer i Indien.

Bengaluru er kendt som et af Indiens førende centre for udvikling af it-software, elektronik og bioteknologi. Byen tiltrækker folk fra hele Indien på jagt efter arbejde, forretningsmuligheder og højere uddannelse, ligesom mange udenlandske virksomheder har etableret sig i byen.

Bengalurus navneændring

Indtil 2014 hed Bengaluru på engelsk officielt Bangalore, som var briternes navn for byen siden kolonitiden. Men på kannada har såvel de lokale myndigheder som flertallet af byens indbyggere altid brugt navnet Bengaluru (også stavet Bengalooru) i både skrift og tale. Den officielle navneændring blev vedtaget som led i en omfattende revision af koloniale bynavne i Karnataka.

Områdets geografi og klima

Bengaluru ligger på et plateau i det sydøstlige hjørne af Karnataka i 920 meters højde tæt på grænsen til delstaten Tamil Nadu mod sydøst og delstaten Andhra Pradesh mod nordøst. Byen ligger midt inde i landet med omtrent lige langt, cirka 290 km, til hver af kysterne mod henholdsvis øst og vest.

Områderne omkring Bengaluru er overvejende landbrugsland med mange mindre landsbyer. Siden 1990'erne er byens areal vokset betydeligt. Det har ført til, at talrige landsbyer og landbrugsjorde er blevet indlemmet i byen, i takt med at befolkningen og byens industri er vokset.

På grund af højden har Bengaluru et overvejende behageligt klima, hvor temperaturen selv i de varmeste måneder (marts-maj) aldrig kommer over 39°C, mens nattemperaturen om vinteren (december-januar) kan komme ned og ramme 12°C. Regntiden begynder oftest i maj og kulminerer i september og oktober; december til april er overvejende tørre måneder.

Forurening og klimaforandringer

Luftkvaliteten i Bengaluru er siden midten af 1990'erne blevet stadig dårligere på grund af forurening fra voksende og utilstrækkeligt reguleret byggeri, industri og biltrafik.

De senere år har Bengaluru oplevet større regnmængder end normalt. Det er formentlig et resultat af klimaforandringerne og af den store koncentration af beton og asfalt i byen, der absorberer og holder på varmen. I september 2022 blev store dele af byen oversvømmet på grund af kraftig nedbør. Det udløste en omfattende debat i medierne om de sociale og klimamæssige konsekvenser af byens hastige vækst.

Bengalurus historie

Begur heltestenen
Inskriptionen på heltestenen fra Begur fra ca. 890 e.v.t. beskriver Slaget ved Bengaluru, Bengaluru Kadana, hvor jainer (gangaer) og shivatilbedere (nolambaer) kæmpede mod hinanden. Reliefferne illustrerer livagtigt slaget, hvor der blev gjort brug af spyd, heste og elefanter.
Stenen kan i dag ses på Government Museum i Bengaluru.
Af .

Den tidligste kendte brug af stednavnet Bengaluru optræder på en såkaldt heltesten fra ca. 890 e.v.t., som stod opført i landsbyen Begur, der i dag er én af storbyen Bengalurus sydøstlige forstæder. Inskriptionen på stenen nævner Slaget ved Bengaluru og vidner om, at Bengaluru har været kendt og befolket i langt over 1000 år.

Kempe Gowdas fæstning

Grundlæggelsen af Bengaluru som by tilskrives dog Kempe Gowda, der var en lokal hersker og allieret af Vijayanagar-imperiet. I 1537 opførte han en fæstning med voldgrav, der omkransede en række bebyggelser beboet af folk fra forskellige samfundsgrupper og kaster, samt nogle få markedsgader. Med tiden smeltede livet inden for fæstningen sammen med livet i landområderne udenfor, og der udviklede sig en form for bystat baseret på den voksende handel og på skatteopkrævning.

Området i og omkring Kempe Gowdas fæstning udgør i dag forretnings- og beboelseskvarterer i Bengalurus ældste bykerne, og resterne af fæstningsmurerne kan stadig ses.

Efter Vijayanagar-imperiets fald

Bangalore Fort
Radering, dateret 1792, med grundplan over Bangalore Fort med indtegning af Tippu Sultans palads, lagerrum, militærarsenaler og porte mod henholdsvis Mysore og Delhi.
British Museum.

Efter Vijayanagar-imperiets fald i 1565 fortsatte Bengaluru sin eksistens som selvstændig bystat med egen hær under Kempe Gowda II, men fra 1638 kom Bengaluru under skiftende styrer, først det muslimske Bijapur-sultanat, der besejrede byen fra nord. Siden kom Bengaluru under Det Mogulske Imperium, som i 1687 besatte byen og i 1689 solgte den videre til kong Chikkadevaraja Wodeyar af Mysore.

Som følge af de skiftende magtforhold indvandrede befolkningsgrupper fra de omkringliggende regioner løbende til Bengaluru. Blandt disse var tamil-talende fra sydøst og marathi-talende fra nordvest samt forskellige muslimske samfund, der bidrog til byens status som kosmopolitisk knudepunkt i regionen.

Etableringen af Cantonment som garnisonsby

Ruinerne af Bengaluru Fort
Resterne af Bengalurus fæstning kan stadig besøges.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

I 1758, da de europæiske handelskompagniers hære for alvor begyndte at udfordre magtforholdene i Sydindien, overtog hærchefen Haider Ali magten i Mysore. Både han og hans søn, Tippu Sultan, udkæmpede en række afgørende slag mod det britiske handelskompagni, British East India Company.

Efter briternes sejr over Tippu Sultan i 1799 i den fjerde anglo-indiske krig overdrog de igen Bengaluru til Wodeyar-kongefamilien af Mysore og etablerede en selvstændig bydel, Cantonment, seks kilometer mod nordøst ved landsbyen Halasuru (af briterne kaldet Ulsoor). Cantonment blev anlagt som en garnisonsby og rummede frem til Indiens uafhængighed størstedelen af de britiske regimenter i Sydindien. Gaderne i den nye by fik blandt andet navne som Brigade Road, Infantry Road og Artillery Road.

Tvillingebyerne Bengaluru pete og Cantonment

Commercial Street, 1915
Forretningsgaden Commercial Street i Cantonment-bydelen, ca. 1915.
Doveton Studios.
Commercial Street, 2007
Commercial Street er stadig en af de travleste handelsgader i Bengaluru.
Af /Flickr.
Licens: CC BY NC ND 2.0

Fra 1809 eksisterede der dermed to separate byer side om side, henholdsvis Bengaluru pete (markedsby) og Cantonment. I 1862 blev der etableret selvstændige kommunale administrationer for de to tvillingebyer. Bengaluru pete rummede overvejende den lokale kannada-talende befolkning og fungerede som regional handelsby, mens Cantonments indbyggere i vid udstrækning kom fra andre dele af Indien og fra Storbritannien.

I løbet af 1800-tallet fik Cantonments borgerskab kirker, selskabsklubber og bungalow-kvarterer efter europæisk forbillede, og et butiks-, bar- og restaurantkvarter voksede op omkring strøggaden South Parade, i dag: Mahatma Gandhi Road. I 1864 åbnede Cantonments jernbanestation, i 1865 byens arkæologiske museum og i 1877 var byen den første i Britisk Indien, der fik elektricitet.

Pestepidemien i Indien gik i 1898 hårdt ud over særligt Bengaluru pete, hvor husene stod tæt i de smalle krogede gader. Efter at epidemien var ebbet ud, blev en stor del af bydelen revet ned og erstattet af nye boligkvarterer med lys og luft, bredere gader og bedre kloakering. I de følgende 50 år voksede både Bengaluru pete og Cantonment støt, og flere og flere af de omkringliggende landsbyer blev efterhånden indlemmet i byområderne i takt med industrialiseringen.

I første halvdel af 1900-tallet skød en mængde fabrikker og industrier op i både Bengaluru pete og Cantonment. Særligt tekstilindustrien gav arbejde til tusindvis af arbejdere.

Bengaluru efter uafhængigheden

Vidhana Souda

Karnatakas regeringsbygning, Vidhana Soudha, fotograferet i 2019.

Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Efter Indiens uafhængighed i 1947 blev Bengaluru pete og Cantonment officielt lagt sammen til én by med fælles administration. I 1956 blev Bengaluru gjort til hovedstad i den nyoprettede Mysore State, som i 1973 fik navnet Karnataka.

Regeringsbygningen Vidhana Soudha ved Cubbon Park i Bengalurus centrum blev opført mellem 1952 og 1956 i en arkitektonisk stil, der er blevet karakteriseret som neo-dravidisk med elementer inspireret af blandt andet Hoysala-templerne i Belur og Halebidu fra 1100-tallet, men også af indo-islamisk og europæisk byggestil.

Det administrative centrum

Som administrativt centrum for Karnataka fik Bengaluru en stor klasse af embedsmænd og tiltrak store offentlige investeringer i universiteter og uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for særlig elektronik og ingeniørvidenskab. Staten drev også en række store produktionsvirksomheder inden for elektronik-, maskin- og værktøjsfremstilling.

Med liberaliseringen af den indiske økonomi fra begyndelsen af 1990'erne og den høje økonomiske vækst i årtierne derefter fik den private sektor stadig større betydning for Bengalurus udvikling. Det gjaldt særligt it-, finans-, elektronik- og telekommunikationsvirksomheder.

Bengalurus befolkning

Siden uafhængigheden er Bengalurus befolkning og areal vokset eksplosivt. I 1951 havde Bengaluru 779.000 indbyggere, 50 år senere i 2001 var indbyggertallet vokset til 4,5 millioner. Befolkningstilvæksten og arealudvidelsen har gennemgribende forandret byen, som betragtes som en af Indiens mest moderne storbyer, men også en af de mest ufremkommelige.

Byens infrastruktur

Højhusbyggeri i det centrale Bengaluru, 2015
Højhusbyggeri i det centrale Bengaluru, 2015
Licens: CC BY NC SA 3.0

Byens trafikale infrastruktur, særlig vejnettet og den offentlige transport, er ikke blevet udviklet i samme takt som byens økonomiske og demografiske udvikling. Det har ført til alt for mange biler på alt for smalle og dårligt forbundne veje, uendelige bilkøer og meget lange transporttider.

De seneste ti år har byen investeret massivt i offentlig transport navnlig metrosystemet Namma Metro (Vores Metro), som, når det står færdigt, kommer til at forbinde Bengalurus centrale lokationer med byens yderområder.

Økonomi og erhverv

Med et estimeret brutto metropolprodukt på omkring 11 milliarder kroner (2022) og en årlig gennemsnitsindkomst på 48.500 kroner per indbygger (2022) er Bengaluru blandt Indiens rigeste byer og hjem for 11 af de 100 rigeste indiske US dollar-milliardærer.

Bengaluru er kendt som Indiens "Silicon Valley". Mange store indiske og multinationale it-virksomheder har deres indiske hovedsæde i byen, blandt andet Cisco, Infosys, IBM, HP, Hitachi og Wipro. Også en række andre multinationale konglomerater som Goldman Sachs, Accenture, Deloitte og Tata har hovedsæde her. Bengaluru er desuden det indiske centrum for rumforskning og forsvarsindustri.

Langt størstedelen af byens befolkning er dog beskæftiget i andre erhverv, blandt andet i tekstilindustrien og i den uformelle sektor som bygningsarbejdere, småhandlende, hushjælp og en række andre servicefag.

Kultur og befolkning

Bengaluru er en by præget af stor sproglig, religiøs, kulturel og økonomisk mangfoldighed. Særligt den øvre middelklasse har i årtier sat sit præg på byen med sine vidtstrakte bungalow-kvarterer og kulturelt konservative værdier, men Bengaluru er også kendt i Indien for sin pubkultur og liberale alkoholpolitik.

Sproggrupper (2011)

Kannada 45 %, tamil 15 %, telugu 14 %, urdu 12 %, hindi 6 %, malayalam 3 %, marathi 2 %, bengali 0,6 %, konkani 0,6 %, oriya 0,55 %.

Den veluddannede middelklasse taler generelt også engelsk. Engelsk er undervisningssprog i mange private skoler og på videregående uddannelser, ligesom det er arbejdssprog i mange virksomheder.

Religiøse grupper (2011)

Hinduer (mange forskellige sekter inklusiv lingayat) 80 %, muslimer (shia og sunni) 13 %, kristne (katolikker og protestanter) cirka 5 %, jainer 1 %. Derudover rummer byen mindre grupper af sikher og buddhister.

Bengalurus befolkning bor overvejende blandet på tværs af sprog og religion. Dog bor der fx flere muslimer i det gamle fæstningsområde og mange kristne i Cantonment-området. Mange hindu brahminere er bosat i velhavende middelklassekvarterer som Basavanagudi, Malleswaram og Jayanagar, og mange dalitter og lavkaste hinduer bor i byens fattigere områder og slumkvarterer.

Socio-økonomiske forskelle

I modsætning til andre indiske storbyer har Bengaluru få egentlige slumkvarterer: Det skønnes at omkring 16 % af Bengalurus indbyggere i 2022 bor i slumbebyggelser. Men ligesom i resten af Indien er der meget stor økonomisk forskel på rig og fattig.

Turisme og seværdigheder

Sri Sathya Sai Baba

Guruen Sri Sathya Sai Baba (1926-2011) opførte i 1960 et ashram i Whitefield uden for Bengaluru, som stadig efter hans død får besøg af tusindvis af tilhængere hvert år.

Sri Sathya Sai Media Centre.

Modsat Delhi og Mumbai er Bengaluru ikke en magnet for hverken indiske eller udenlandske turister. Den afdøde guru Sathya Sai Babas ashram i Whitefield nord for Bengaluru og guruen Sri Sri Ravi Shankars ashram syd for Bengaluru tiltrækker dog hvert år et stort antal spirituelle turister.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig