Faktaboks

Tipu Sultan

Sultan Fateh Ali Tipu. Også kendt som Tigeren fra Mysore.

Engelske transkriptioner af hans navn inkluderer Tippu Sultan, Tippoo Sultaun, Tippoo Sahib.

Født
20. november 1750, Devanahalli, kongedømmet Mysore (i dag Karnataka)
Død
4. maj 1799, Srirangapatna, kongedømmet Mysore (i dag Karnataka)
Tipu Sultan ca. 1790

Portræt af Tipu Sultan siddende op ad en stor ryghynde i rødt fløjl iført en stærkt grøn jama-klædning og matchende turban med kostbare smykker af guld, perler og ædelstene. Portrættet er udført med vandfarve på papir af en indisk kunstner, formentlig i Mysore omkring 1790.

Af /V&A, London.
Tipu Sultans orgel, ca. 1790
Tipu Sultan havde tilnavnet Tigeren fra Mysore. Dette selvspillende, mekaniske orgel, der er udformet som en tiger, der angriber en udstrakt, liggende britisk soldat, blev fundet i Tipu Sultans musikværelse, efter at britiske tropper havde nedkæmpet og dræbt ham i slaget ved Srirangapatna i 1799. Orglet blev fremstillet på bestilling af Tipu Sultan i 1780'erne eller i begyndelsen af 1790'erne. Det er i dag udstillet på Victoria & Albert Museum i London.
Mausoleum for Tipu Sultan i Srirangapatna

Tipu Sultan byggede det muslimske mausoleum, Gumbaz, i Srirangapatna til at huse sine forældres grave i 1782-1784. Efter sin død i slaget mod den britiske hær i 1799 blev også Tipu Sultan begravet i mausoleet, som i dag er en populær turistattraktion.

Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Tipu Sultan var en indisk muslimsk hærfører og de facto regent i kongedømmet Mysore i det sydlige Indien 1782-1799.

Han er også kendt som Tigeren fra Mysore og videreførte sin far Haider Alis krig mod det ekspanderende britiske kolonistyre i Madras. Tipu Sultan faldt i spidsen for sine tropper den 4. maj 1799, da briterne indtog hans hovedstad Srirangapatna.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig