Andhra Pradesh, delstat i Indien; 275.000 km2, 84,7 mio. indb. (2011). Størstedelen ligger på den sydindiske Deccanhøjslette, mens den østlige del består af de lave bjerge Eastern Ghats og den 1200 km lange, flade kystslette.
85% af befolkningen er hinduer og taler telugu, der er et af de dravidiske sprog i Sydindien. Frem til Indiens uafhængighed i 1947 var store dele af staten et muslimsk fyrstendømme, og ca. 7% af befolkningen er muslimer; de bor fortrinsvis i hovedstaden Hyderabad, og deres sprog er urdu.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.