Andhra Pradesh

Andhra Pradesh ligger på den indiske Coromandel-kystslette med de lave bjerge Eastern Ghats mod vest og den 975 kilometer lange kystlinje mod øst. Mod sydvest strækker staten sig ind i landet over højsletten Deccan. To store floder, Krishna og Godavari, løber igennem Andhra Pradesh og flyder via vidtstrakte deltaer ud i Den Bengalske Bugt.

Delstaten har tropisk monsunklima. Regntiden strækker sig fra juni til oktober. Den sydlige del af delstaten får desuden regn fra vintermonsunen fra oktober til december.

Det dravidiske sprog telugu er officielt sprog i Andhra Pradesh og tales af majoriteten af befolkningen. Store dele af den muslimske minoritet taler urdu, og langs delstatens grænser tales også nabostaternes dominerende sprog: tamil mod syd, kannada mod sydvest og hindi og oriya mod nordvest og nord.

Cirka 91 procent af befolkningen i Andhra Pradesh er hinduer, 7 procent er muslimer og 1,5 procent er kristne. Derudover bor der små grupper af jainer og buddhister i delstaten.

Cirka 30 procent af delstatens befolkning bor i byerne. Den største by, havnebyen Visakhapatnam, har cirka to millioner indbyggere. Den er en vigtig havne- og industriby og har som den eneste på den indiske østkyst en naturlig havn. I Visakhapatnam findes Indiens ældste eksisterende skibsværft, grundlagt i 1941, foruden olieraffinaderier, kemisk industri og anden tung metalindustri.

Delstatens næststørste by, Vijayawada, har cirka en million indbyggere og ligger ligesom delstatens tredjestørste by, Guntur ved floden Krishna. Begge byer og området mellem dem er del af Andhra Pradesh Capital Region, der ifølge delstatsregeringens planer skal udvikles til Andhra Pradeshs nye hovedstad Amaravati, der er planlagt som en såkaldt smart city.

Omkring 70 procent af befolkningen i Andhra Pradesh bor på landet og lever for en stor dels vedkommende direkte eller indirekte af landbrug. På kystsletten findes store kunstvandede landbrugsarealer, og på de frugtbare flodaflejringer ved floderne Godavaris og Krishnas deltaer er der mulighed for at høste flere gange om året. Ud over ris, som er den vigtigste afgrøde, dyrkes der blandt andet sukkerrør. Området rammes med mellemrum af cykloner med oversvømmelser til følge. Længere oppe ad Krishna, på Deccanhøjsletten, kunstvandes store arealer med vand fra Nagarjuna Sagar-dæmningen, som opstemmer floden.

Størstedelen af jorden på Deccan dyrkes dog uden kunstvanding. Her er monsunen afgørende for høsten af hirse, durra og bælgfrugter; også oliefrø er en vigtig afgrøde. Høje palmyra-palmer ses overalt i det flade landskab. Saft fra palmerne gæres til vin, bladene bruges til tagdækning, og stammerne anvendes som tømmer.

Bjergene Eastern Ghats er tyndt befolkede og bebos fortrinsvis af stammefolk, også kaldet Adivasi eller Scheduled Tribes. I disse områder er der en del skovdrift.

Andhra Pradesh har store forekomster af kul og jernmalm, der dels anvendes i Indien, dels eksporteres.

Andhra Pradesh blev oprettet som selvstændig delstat i 1953 af de telugu-talende områder i den tidligere Madras State. I 1956 blev også regionen Telangana i den tidligere fyrstestat Hyderabad indlemmet i Andhra Pradesh. Dermed blev de områder, hvor sproget telugu dominerer, samlet i én stat.

Indtil 2014 var den nu selvstændige delstat Telangana en del af Andhra Pradesh, der havde millionbyen Hyderabad som statens hovedstad. Efter udskillelsen af Telangana som en selvstændig delstat er byen Amaravati udpeget som Andhra Pradeshs nye hovedstad. Frem til 2024 fungerer Hyderabad dog som administrativt center og hovedstad for både Telangana og Andhra Pradesh.

• Indien
• Telangana
• Amaravati