Vijayanagar

Vijayanagar var et kongerige i Sydindien, der eksisterede fra ca. 1340 til ca. 1650. Det tog sit navn efter hovedstaden Vijayanagar (i dag Hampi) ved floden Tungabhadra.

Riget opstod i kølvandet på Delhisultanatets kortvarige ekspansion langt mod syd og gik i opløsning i interne stridigheder efter et afgørende militært nederlag til de muslimske Deccansultanater i 1565. Kongeriget var kun i ringe grad centraliseret, og kongens status var koblet sammen med en religiøs-rituel overhøjhed over vasallerne, der selv havde kongestatus i deres egne områder. Vijayanagars administrative institutioner og de sociale strukturer vedrørende kontrol med jorden udbredtes til hele regionen. Det var disse, som den britiske kolonimagt senere mødte og opfattede som det traditionelle Indien.

Vijayanagar er kendt for en massiv arkitektonisk stil; bemærkelsesværdige blandt Hampis ruiner er resterne af et paladsanlæg med reliefudsmykninger, Vithala-templet fra 1500-tallet med den 9 m høje tempelvogn, udhugget i sten, og Ramachandra-templet fra 1513 med talrige relieffer med motiver fra det store sanskrit-epos Ramayana.