Aversi Kirke

Kirkegården er omgivet af en mur af flækkede kampesten. De ældste dele af muren ses mod sydøst, hvor muren er hvidkalket.

Kirken, som er opført i munkesten, består af et gotisk kor og skib. Dertil er der i sengotisk tid bygget et sakristi mod nord, et våbenhus mod syd og et tårn mod vest.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Af den ældste kirke kan der kun påvises mindre detaljer. I korets østlige gavl er der rester af tre vinduer, hvoraf det midterste, bag den senere tilkomne støttepille, er højest. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men af dem kan kun den helt ombyggede syddør stadig ses.

Tilbygningerne er kommet til omkring år 1500. Sakristiet har i nord og øst haft småvinduer i spidsbuede felter. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset har øverst på langmurene trappefriser, og dets taggavl har kamtakker og højblændinger, som alle er tvillingdelte med hængestave under skiftende øvre afslutninger. Hængestave er dekorative, lodrette murede stave, der ikke når ned til bunden af nichen.

Tårnet har kun bevaret få oprindelige enkeltheder. Øverst på murene er der tvillingeglamhuller til klokkernes lyd, og dets taggavle har kamtakker og højblændinger.

Støttepillen på korets østlige gavl stammer antagelig fra renæssancetiden.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Hvælvet i koret er højtsiddende og måske samtidigt med dets opførelse. Også sakristiet og tårnrummet har hvælv fra deres lidt senere opførelse. Mellem tårnrummet og skibet er der en spids tårnbue, og i triumfmuren er der en spids korbue.

Af middelalderligt inventar er der bevaret en romansk døbefont af granit. Kummen har øverst en tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, og nederst en rundstav, dvs. et profileret bånd. Efter sin ringe størrelse at dømme har kummen måske oprindelig været et vievandskar.

Prædikestolen er fra den sene renæssance. Den er et typisk arbejde af det Schrøderske værksted i Næstved fra omkring år 1625-1630. I stolens fag er der arkader, hvis buer fyldes af muslingvifter. Foran står der statuetter af frelseren med verdenskuglen, og de fire evangelister. På hjørnerne står der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Heraf forestiller de fire dyderne tro, kærlighed, retfærdighed og styrke, mens den femte og sidste kun har et kvindehoved. Den ottekantede himmel, med due under et lille ottekantet midterfelt er fra samme tid.

Altertavlen er angiveligt fra år 1720. Foran en søjlestilling, flankeret af et par kantstillede pyramidespir, står der en livfuld figurgruppe, udskåret af egetræ. Den forestiller Kristus i Getsemane Have, og over ham er der en engel, som løfter kalken. Arrangementet er en meget forenklet gentagelse af altertavlen i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, der blev fuldført i år 1710. Den stærkt fornyede ramme er senere blevet marmoreret, og gruppen er hvidmalet.

Kirkens bænke med døre er anskaffet i årene 1848-1849.

I sakristiet er der et epitafium, dvs. mindesmærke, med en gavltrekant af marmor over en sort marmortavle. Det har forgyldt indskrift over Eggert Christopher Tryde, der døde i 1789.

I tårnrummets sydlige væg er der en såkaldt våbensten over Hendric Krafse fra 1562. Over og under skriftfeltet fyldes stenen af to par anevåben, dvs. våbenskjolde. Stenen er et typisk arbejde fra Hans Malers værksted i Roskilde.

Opsat i korets nordlige væg er der en figursten fra år 1627. Den er over Eske Krafse. Storfeltet fyldes af de tre portrætfigurer: I midten ses fruen, Pernille, i enkedragt. Ved hendes højre side står Eske i rustning med hjelmen stående ved venstre ben, og ved hendes venstre side står den unge, skægløse søn i hofdragt.

Der er desuden i våbenhuset yderligere to gravsten fra 1600-tallet og i tårnrummet en fra 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• Abel Schrøder d.y.

• Danmarks Kirker
• Aversi Kirke på Sogn.dk