Asperup Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Asperup er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Hver af skibets langmure har haft to små romanske vinduer, og skibets østlige, romanske gavl er glat og uden dekorationer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode rev man i Asperup Kirke den romanske kirkes apsis og korgavl ned og forlængede koret med et fag. I korets østlige gavl har der været et fladbuet vindue, som er muret til. Desuden opførte man det store tårn i vest og sydsidens våbenhus.

De gotiske gavle har alle dekorationer af kamtakker og ornamentale blændinger.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. I korets gotiske del mod øst er der dog indsat et ottedelt hvælv. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende konstruktioner. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står der en romansk døbefont af granit. Foden har form af et omvendt terningkapitæl, der på tre af siderne indrammer løverelieffer og på hjørnerne menneskehoveder. Foden går direkte over i det cylindriske skaft, og kummen har lodrette sider prydet af et relief af en akantusranke.

Der er ligeledes bevaret en figur af Maria siddende med Barnet fra omkring år 1300, en figur af Anna Selvtredje (med Jomfru Maria og Jesus) fra anden halvdel af 1400-tallet og en krucifiksgruppe, der oprindeligt har siddet i korbuen, fra den sengotiske periode omkring 1513-1520. Krucifiksgruppen er tilskrevet Claus Bergs værksted i Odense.

Prædikestolen fra 1580 er udført og signeret af Knud Snedker i Middelfart, men den er stærkt ombygget i bruskbarok stil i 1646 af billedskæreren Anders Mortensen. Stolen fra 1580 er et ganske enkelt snedkerarbejde i tidlig renæssancestil. Anders Mortensens arbejde består i de fire felter med relieffer, som sidder i hver sit fag. De viser forkyndelsen for hyrderne, Kongerne for Herodes, Kongernes rejse til Betlehem og Kongernes åbenbaring.

Altertavlen fra 1648 tilskrevet Anders Mortensen er et bruskbarokt arbejde med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er bygget arkitektonisk op med to store figurer af evangelisterne Markus og Lukas, og på deres ydersider er der svungne søjler og såkaldte storvinger. Ovenover er der et stort relief af korsfæstelsen, som er genanvendt fra den sene middelalder, og det flankeres af svungne søjler, samt figurer af evangelisterne Mattæus og Johannes. I altertavlens centrum er der et maleri, som afbilder Kristus i Emmaus fra 1974 af Sven Havsteen-Mikkelsen.