Faktaboks

Albrecht Dürer
Født
21. maj 1471, Nürnberg, Tyskland
Død
26. april 1528, Nürnberg, Tyskland
Selbstbildnis, 1500, maleri.
/Alte Pinakothek, München.

Albrecht Dürer var en tysk maler, grafiker og teoretiker. Han regnes for tysk billedkunsts vigtigste skikkelse i den stilmæssige brydningstid mellem sengotik og renæssance. Allerede i sin levetid blev han anerkendt som en fornyer af tysk formsprog, især indenfor grafikken. Han var også, som den første tyske billedkunstner, fuldkommen bevidst om sin ophøjede kunstnerrolle og den status en sådan position bragte med sig.

Dürers opvækst og læreår

Albrecht Dürer var født i Nürnberg, hvor han virkede hele sit liv. Han var søn af guldsmeden Albrecht Dürer den ældre (d. 1502), der indvandrede fra Ungarn, og Barbara Holper (d. 1514). Han kom i 1484/1485 i guldsmedelære hos sin far, og fra denne tid stammer hans første tegnede selvportræt (Albertina, Wien).

I årene 1486-1489 var han lærling i maleren Michael Wolgemuts værksted i Nürnberg, og de følgende fire år drog han på valsen til Colmar, Basel og Strasbourg. Vigtigt var opholdet i Basel, hvor han var med til at udføre træsnitarbejder til humanisten Sebastian Brants berømte moralistiske skrift Das Narrenschiff ('Narreskibet') (1494).

Grafisk værksted i Nürnberg

Der Flüger einer Blauracke ('Ellekragevinge'), 1512, akvarel og dækfarve på pergament.
/Graphische Sammlung Albertina, Wien.

I Nürnberg grundlagde Albrecht Dürer et grafisk værksted. Han udviklede grafikken til en fri kunstnerisk udtryksform, og kvaliteten af hans trykgrafik, den tekniske perfektion og åndelige udtrykskraft bragte ham anseelse og velstand.

Sit internationale gennembrud fik han i 1498 med træsnitserien Apokalypse, præget af et dramatisk linjespil og en højstemt, alvorlig religiøsitet. Også kobberstikket udviklede han til perfektion, som det ses i Der heilige Eustachius (ca. 1500-1502) og Adam und Eva (1504).

Dürers selvportrætter

Blandt Albrecht Dürers tidlige malerier er de tre selvportrætter (1493, Louvre, Paris; 1498, Prado, Madrid; 1500, Alte Pinakothek, München). Her ses som i mange af hans øvrige malerier inspirationen fra den italienske renæssancekunst, han stiftede bekendtskab med på sine to Italiensrejser, den første fandt sted fra 1494-1495, den anden fra 1505-1507.

Hovedværker

Das Rosenkranzfest ('Rosenkransfesten'), 1506, maleri.
/Národni Galerie v Praze, Prag.
Marter der Zehntausend Christen, ('De titusinde kristnes martyrium'), 1508, maleri, detalje. Centralt i billedfeltet har Dürer fremstillet sig selv sammen med wienerhumanisten Konrad Celtis, der var død i 1508. De to havde et tæt samarbejde omkring illustration af Celtis' skrifter årene forinden.
/Kunsthistorisches Museum, Wien.

Et af Dürers første monumentale hovedværker var Paumgartner-Altar (1498-1503, Alte Pinakothek, München) med midterfeltets stærkt perspektiviske opbygning. Påvirkningen fra flere italienske kunstnere ses i en række Madonnabilleder, især Die Madonna mit dem Zeisig ('Madonna med sisken'), (1506, Gemäldegalerie, Berlin).

I 1506 i Venedig udførte han det festligt strålende Das Rosenkranzfest (Narodni Galerie, Prag), sandsynligvis bestilt af den tyske handelskoloni i Venedig, Fondaco dei Tedeschi.

Kort efter hjemkomsten fra den anden Italiensrejse bestilte Frederik den Vise af Sachsen et billede over temaet Marter der Zehntausend Christen ('De titusind kristnes martyrium'), (1508, Kunsthistorisches Museum, Wien). I centrum af billedet fremstillede Dürer sig selv sammen med en af tidens førende humanister Konrad Celtis, der var død kort forinden i Wien. Det kan ses som en hyldest til humanisten, som Dürer havde haft et tæt samarbejde med i årene forinden.

I denne periode udførte Dürer nogle af sine betydeligste malerier, bl.a. Adam und Eva (1507, Prado, Madrid), Heller-Altar (1509, midterfeltet tabt, bevaret i kopi) og Landauer-Altar (1511, Kunsthistorisches Museum, Wien).

Med serier af træsnit illustrerede han benediktinermunken Chelidonius' episke beretninger Marienleben ('Scener fra Marias liv') samt Grossen Passion og Kleinen Passion (ca. 1506-1511), værker, der dannede forbilleder for samtidens billedkunst og træskærerarbejder.

Talrige tegninger og akvareller viser ham som en omhyggelig skildrer af landskaber, byprospekter, dyr og planter.

Arbejder for kejser Maximilian 1.

I 1512-1517 arbejdede Albrecht Dürer for kejser Maximilian 1. Sammen med flere af Tysklands betydeligste kunstnere som Albrecht Altdorfer, Lucas Cranach, Hans Baldung Grien og Hans Burgkmair skabtes værker som Die Ehrenpforte Kaiser Maximilians ('Æresporten') (1515, træsnit), Randzeichnungen zum Gebetbuch ('Randtegningerne til kejserens bønnebog') (1515, Bayerische Staatsbibliothek, München) samt Der Grosse Triumphwagen ('Triumfvognen') (1518, pen og akvarel, Albertina, Wien).

Mesterstikkene

Ritter, Tod und Teufel (Ridder, død og djævel'), 1513, kobberstik. Ligesom de to andre mesterstik, Melencolia og Hieronymus im Gehäus (begge fra 1514), kan dette stik fortolkes som en skildring af religiøs fordybelse, koncentration og kontemplation.

.

I samme periode blev de tre banebrydende kobberstik, de såkaldte mesterstik til: Ritter, Tod und Teufel (1513), Hieronymus im Gehäus og Melencolia (begge 1514). Årene efter disse kraftanstrengelser fulgtes af en indadvendt periode med studier af proportioner og rumlig gengivelse.

Sene værker

Die vier Apostel ('De fire apostle'), 1526, maleri.
/Alte Pinakothek, München.

Bildnis Philipp Melanchthon, 1526, kobberstik.

.

I årene fra 1519 til 1526 skabte Dürer en række fremragende portrætter i maleri og grafik af tidens fyrster og humanister, bl.a. Albrecht af Brandenburg, Frederik den Vise, Maximilian 1., vennen, humanisten Willibald Pirckheimer, Philipp Melanchthon og Erasmus af Rotterdam. Dürer arbejdede fortrinsvis i halvfigur og udformede ansigt og hænder som væsentlige udtryksbærere med en udsøgt perfektion og individuel karakteristik.

Med maleriet Die vier Apostel (1526, Alte Pinakothek i München), som han skænkede til Nürnbergs byråd, nåede han at udvikle en af Reformationen påvirket klarhed og monumentalitet i udtrykket, som overgik de bedste af hans tidligere værker.

Portræt af Christian 2.

I perioden 1520-1521 rejste Dürer til Nederlandene: Antwerpen, Bruxelles og Köln. I Antwerpen udførte han et portæt af den danske kong Christian 2., som ikke eksisterer mere. Ifølge Dürers dagbog skænkede han kongen en række af sine tryk; de opbevares i dag som en af skattene i Kobberstiksamlingen i København.

Dürers teoretiske skrifter

I Albrecht Dürers sidste leveår, som var præget af sygdom, udkom flere af hans teoretiske værker, bl.a. Unterweisung der Messung ('Undervisning i opmåling') (1525), Befestigungslehre ('Befæstningslære') (1527) og Vier bücher von menschlicher Proportion ('Fire bøger om menneskets proportioner') (1528).

Det store byhus i Nürnberg, som Albrecht Dürer erhvervede i 1509, er genopført efter 2. Verdenskrig og præsenterer kunstnerens liv og virke under navnet Albrecht-Dürer-Haus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig