Sebastian Brant, 1457-1521, tysk professor i Basel og senere stadsskriver i sin fødeby Strasbourg.
På tærsklen til Reformationen stod Sebastian Brant som repræsentant for den lærde, humanistiske borgerkultur. Den dannede baggrunden for hans europæiske succes Das Narrenschiff (1494), en karakter-, stands- og tidssatire, hvori han lod 112 typiske narre indskibe sig til "Narragonien".
I den konservative Sebastian Brants øjne smuldrede den kirkelige, sociale og politiske orden på grund af de herskendes korruption.
Værkets store udbredelse skyldtes også de træsnit (nogle muligvis af Albrecht Dürer), der anskueliggør naragtighederne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.