Nürnberg

Nürnbergs bymidte er omkranset af en bymur fra 1300-1400-t. med ca. 60 tårne, hvoraf størstedelen er bevaret trods ødelæggelser under 2. Verdenskrig.

Hovedkirkerne, Sankt Sebaldus og Sankt Lorenz, er gotiske. Sankt Sebaldus er kendetegnet ved et dobbeltkor; vestkoret blev indviet 1273, og i anden halvdel af 1300-t. opførtes hallekoret. Til kirkens vigitgste inventar hører en korsfæstelsesgruppe (1507-20) udført af billedskæreren Veit Stoss og Sebaldusgraven (1507-19), en overdådigt udsmykket bronzebaldakin, der i Peter Vischer d.æ. og hans sønners udførelse sammensmelter gotik og renæssance.

I Sankt Lorenz, der blev påbegyndt i slutningen af 1200-t., finder man bl.a. et af de ældste eksempler på monumentalskulptur i Tyskland i skikkelse af Madonna med barnet (1285) og et sakramentshus af Adam Kraft samt Veit Stoss' 4m høje rosenkrans Englehilsen (1517-19), udskåret i træ.

På Hauptmarkt ligger Frauenkirche (1300-t.), og på torvet findes en af byens mange brønde. Operahuset og banegården er opført i nybarok stil i 1905. Det længe planlagte NS-Dokumentationszentrum er fra 2001 blevet tilgængeligt i den tidligere Kongreshalle på Reichsparteitagsgelände.

Blandt Nürnbergs museer kan nævnes Germanisches Nationalmuseum, der bl.a. rummer en af verdens største kulturhistoriske samlinger, og Albrecht Dürer-Haus, hvor Albrecht Dürer levede og arbejdede fra 1509 til sin død. Neues Museum - Staatliches Museum für Kunst und Design, der åbnede i 2000, viser international kunst og design fra 1945 til i dag. Tyngdepunkter er Zero, Fluxus, konceptkunst samt video- og installationskunst.

Nürnberg nævnes første gang i 1050 og fik byrettigheder i 1200. Med det store frihedsbrev i 1219 blev den rigsumiddelbar by, (dvs. stod umiddelbart under kejseren og rigsmyndighederne og ikke under en landsfyrste), og indledte dermed sin storhedstid, som kom til at vare flere hundrede år. Nürnberg var sammen med Augsburg rigets vigtigste rigsstad. I begge byer afholdtes jævnligt rigsdage, et symbol på deres afgørende vægt og betydning blandt de frie rigsstæder.

Med den "Gyldne Bulle" fra 1356 fastlagdes reglerne for kongevalg (de syv kurfyrster som valgkollegium) og det blev slået fast, at den første rigsdag efter et kongevalg i Det Tysk-romerske Rige skulle afholdes i Nürnberg, og her mødtes kejseren med de tyske fyrster, hvorfor rigets insignier opbevaredes på Nürnbergs borg 1424-1796 (og igen 1938-45). I 1806 mistede Nürnberg sin rigsfrihed og kom ind under Bayern; samtidig udviklede den sig til en førende industriby.

I reformationsperioden, specielt i 1520'erne og 1530'erne, kom byen til både i rigspolitikken og i reformationen at spille en meget betydelig rolle. Og byens råd var et af de første råd i en fri rigsstad, som gennemførte en reformation efter "Wittenberg-modellen", altså en evangelisk (luthersk) reformation.

I 1933 gjorde Adolf Hitler Nürnberg til Stadt der Reichsparteitage og dermed til en af de vigtigste nazistiske kultbyer, senere kaldet "førerbyer". Dermed forsøgte han i "den tyskeste af de tyske byer" at fremstille nazismen som fuldendelsen af den tyske historie. Til det formål påbegyndtes indretningen af et kolossalt Reichsparteitagsgelände på 28 ha i byens sydøstlige del, som dog forblev ufærdigt; her afholdtes hver sensommer frem til 1938 de store nazistiske propagandaopvisninger. I Nürnberg vedtog Rigsdagen 15.9.1935 de berygtede Nürnberglove, der gjorde de tyske jøder til andenrangsborgere.

Under 2. Verdenskrig blev byens historiske centrum stærkt ødelagt. Da Nürnberg fremstod som symbol på nazismen, vedtog de allierede sejrherrer i 1945, at deres retslige opgør med nazismen skulle afholdes her, se Nürnbergprocessen.