Medalje, i ældre tid skuemønt, støbt eller præget møntlignende genstand, der ikke kan bruges til betaling. Med forgængere i den romerske kejsertids contorniater og medaljoner fremkom medaljer i den italienske renæssance, oprindelig støbt i bronze eller bly. De ældste er udført af Antonio Pisanello i 1438. Prægning af medaljer med brug af stempler begyndte først i 1500-t., i Danmark ca. 1595, og den udføres stadig. En særlig art medalje er den rektangulære plakette, der oftest er støbt.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet medalje kommer af fransk médaille, afledt af latin metallum, opr. 'mønt af metal'
I Danmark og en række andre lande findes særlige officielle belønningsmedaljer (se fortjenstmedaljer) med øsken, der er beregnet til at bæres i ordensbånd. Disse medaljers officielle præg fremgår bl.a. af, at forsiden ofte bærer regentens billede, statsvåben eller lignende; dette gælder også en del krigsmedaljer.
Mange medaljer uddeles regelmæssigt som prismedaljer, fx nobelmedaljerne; i Danmark uddeles prismedaljer af bl.a. Københavns og Aarhus Universitet, Kunstakademiet og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab; disse medaljer kan ikke bæres.
Se også mindemedaljer, redningsmedaljer og sportsmedaljer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.