Bartolomeo Melioli, 1448-1514, italiensk medaljør og guldsmed. Melioli var stempelskærer og medaljør hos Christian 1.s svoger Lodovico 2. Gonzaga i Mantova. Ved kongens besøg i 1474 fremstillede Melioli to portrætmedaljer af ham; den kendteste viser på bagsiden kongen og hans rejseselskab til hest.