Harald Salomon

Faktaboks

Harald Salomon
Født
1900
Død
1990

Harald Salomon. Foto: 1980.

.

Harald Salomon s 1-krone i aluminiumbronze blev udgivet i 1942 under den tyske besættelse af Danmark. Forsiden har Christian 10.s portræt, mens bagsidens korslagte hvede- og havreaks var udtænkt af medaljøren som det for tiden mest passende nationale symbol. Den afbildede mønt blev præget i 1944; året inden havde Salomon, der var af jødisk familie, måttet flygte til Sverige, men hans initial, et S, blev stående på sin plads nederst på møntens forside.

.

Artikelstart

Harald Salomon, 1900-1990, norsk-dansk medaljør. Salomon var uddannet på bl.a. Kunstakademiet under Einar Utzon-Frank 1922-27 og på Den Kgl. Mønt. Her var han chefmedaljør 1933-68 og udførte Christian 10.s seneste mønter samt alle Frederik 9.s mønter foruden periodens officielle medaljer.

Som 1900-t.s betydeligste danske medaljør arbejdede Salomon i et klassiciserende formsprog, også i statuetter og portrætbuster. I 1950'erne udførte han alle hærens regimentsmærker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig