Sportsmedaljer, særlige præmiemedaljer, som vindes i konkurrencer. Ved tidligere tiders arrangementer som De Olympiske Lege i det antikke Grækenland eller middelalderens ridderturneringer blev vinderne belønnet med olivenkranse, pengegaver e.l.
Den moderne sportsmedalje har i Danmark sit udspring i de medaljer, der blev uddelt som præmier i skive- eller kapskydning af de mange skydeselskaber og skytteforeninger, som blev dannet efter Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig i 1864. Idéen bredte sig hurtigt til de sportsforeninger for atletik, cykling, boldspil, roning, sejlsport og skøjteløb, som opstod fra sidste halvdel af 1870'erne. Oprindelig uddeltes kun første- og andenpræmie (hhv. sølv- og bronzemedalje), hvilket også var tilfældet ved de første moderne Olympiske Lege i Athen 1896; først ved OL i Saint Louis 1904 indførtes guldmedaljen som førstepræmie.
Dansk Idræts-Forbund, nu Danmarks Idræts-Forbund, lancerede allerede i 1897 en fælles mesterskabsmedalje, hvorpå de enkelte specialforbunds mesterskabsarrangører kunne gravere disciplin og årstal til vinderne. De sekundære medaljer (sølv og bronze) udstedes af specialforbundet selv; motivet på disse medaljer er relateret til de pågældende forbund, mens DIF-medaljen har DIF's logo indgraveret på forsiden.
Se også pokal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.