Danmarks Idrætsforbund, DIF, stiftet i 1896 som Dansk Idræts-Forbund, i 1993 omdøbt og sammenlagt med Danmarks Olympiske Komité, grundlagt i 1905. Forbundet har til opgave at virke for at udbrede idrætten i det danske samfund, at tilrettelægge og gennemføre dansk deltagelse i de Olympiske Lege samt repræsentere dansk idræt i andre internationale sammenhænge mv.
Forbundet havde fra sin stiftelse ca. 2000 medlemmer og var domineret af mænd fra det københavnske borgerskab, men i begyndelsen af 1900-t. udgjorde medlemmer fra provinsen og arbejderklassen et flertal i organisationen. Frem til 1925 forsøgte DIF at styre specialforbundene via fælles regler; vigtigst var de fælles amatør- og ordensregler samt rekordreglerne, som fastsatte retningslinjer for godkendelse af mesterskaber og rekorder. Efter en række konflikter måtte DIFs ledelse i 1925 opgive at styre efter fælles regler, og DIF blev en paraplyorganisation for selvstændige specialforbund.
DIF rummer bredde- og konkurrenceidræt på alle planer og niveauer, herunder også eliteidræt med dertil hørende landskampe, danske mesterskaber mv. Det idrætslige arbejde varetages af DIFs medlemmer, i 61 specialforbund (2015), som i princippet er selvstændige i forhold til DIF, men er forpligtet til at følge DIFs love og anvisninger, fx vedrørende doping og afholdelse af DM. Specialforbundene skal også stå til ansvar over for deres respektive internationale forbund, fx mht. amatørregler. DIF skal derudover selv fremme og igangsætte breddeaktiviteter.
DIF har tre hovedarbejdsområder: at varetage specialforbundenes og foreningernes fælles idrætspolitiske interesser over for offentligheden, at udbyde kursusvirksomhed, konsulentbistand og projektstøtte og tilrettelægge informationsvirksomhed i bred forstand samt at forvalte de lovbestemte økonomiske tilskud fra Danske Spil, som altovervejende udgør DIFs økonomiske basis.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.