DGI's virksomhed bygger på tanken om, at idræt og kropslig udfoldelse er en måde at erkende verden på. Idræt og kulturelt virke ses ikke som et mål i sig selv, men som midler til at fremme folkelig oplysning; her ved DGI Landsstævne 2006.
DGI (tidligere DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) er en idrætsorganisation, der fokuserer på at udvikle breddeidrætten i Danmark.
DGI blev stiftet i 1992 og har siden 2004 haft til formål at "styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed for at fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter".
DGI består af en landsforening og 14 landsdelsforeninger med omkring 6.300 foreninger og 1,65 mio. medlemmer (2022). Landsdelsforeningerne kan i princippet tilrettelægge stævner, turneringer, kurser og øvrige aktiviteter efter lokale behov, uafhængigt af love og regler i hjemlige og internationale idrætsforbund.
DGI varetager idrætsforeningernes interesser over for offentlige myndigheder samt modtager og fordeler de lovbestemte udlodningsmidler (tidligere tipsmidler), i 2021 285 mio. kr. DGI udbyder også uddannelses- og idrætsaktiviteter, hvoraf Landsstævnet, som arrangeres hvert fjerde år, er et af verdens største idrætsarrangementer. Det hidtil højeste deltagertal er 45.000 ved Landsstævne 1998 i Silkeborg.
Nationalt har DGI siden 2013 været engageret i visionen "Bevæg dig for livet" sammen med Danmarks Idrætsforbund, DIF. Visionen var oprindeligt kendt som 25-50-75 på grund af målet om at få 75 % af danskerne til at være aktive og 50% til at være medlemmer i en idrætsforening i 2025.
DGI har bl.a. taget initiativ til oprettelsen af International Sport and Culture Association (ISCA) i 1995, der samler 130 beslægtede forbund fra 70 lande. I 1994 stod DGI bag oprettelsen af National Danish Performance Team ("Verdensholdet"), som viderefører 100 års tradition for at turnere i verden med dansk holdgymnastik på eliteniveau. Af DGI udsprang i 1997 også organisationen Play the Game, som arbejder med at styrke debatten om doping, korruption og andre problemstillinger i international idræt, bl.a. på årlige konferencer.
DGI har rod i 1800-tallet nationale oplysningsbevægelse, hvor skydning og gymnastik indgik i bestræbelserne på at frigøre bondestanden og vinde Sønderjylland tilbage. De Danske Skytteforeninger, stiftet 1861, så gymnastikken som en del af den militære eksercits.
Efter fremkomsten af svenskeren P.H. Lings system i 1884 udviklede gymnastikken sig i højere grad til en selvstændig bevægelse, som arbejdede for at opdrage ungdommen legemligt og åndeligt med sigte på "det hele menneske".
Efter Genforeningen i 1920 førte uenighed om bl.a. forsvarssagen, den interne økonomi og ungdomsarbejdets indhold til, at de fleste gymnaster i 1929 brød ud og dannede De Danske Gymnastikforeninger. De tilbageblevne kaldte sig fra 1930 De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger, DDSG&I.
Udbryderne blev i 1965 til De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger, DDGU, efter en sammenlægning med De Danske Ungdomsforeninger, som siden 1903 havde arrangeret kristeligt ungdomsarbejde, foredrag og selskabelighed for især landboungdommen.
I 1992 slog DDSG&I og DDGU sig sammen til DGI, og De Danske Skytteforeninger blev udskilt som en selvstændig forening. I 2013 fusionerede DGI og De Danske Skytteforeninger.
Blandt DGI's væsentligste initiativer efter fusionen var bl.a. byggeriet af idræts- og kulturcentret DGI-byen i København i 1997. Projektet i København blev fulgt op af bygningen af flere lignende DGI-huse rundt omkring i Danmark. DGI-husenes formål er at lægge til rette for fysisk aktivitet uden at være bundet af internationale krav, hvilket DGI-byens runde bassin er et oplagt eksempel på.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.