Eliteidræt er idræt, som dyrkes af sportsudøvere på fx udvalgte foreningshold, i de bedste nationale rækker og divisioner, på landshold og i internationale turneringer. Eliteidræt kræver en ekstraordinær indsats af udøverne i form af disciplineret træningsindsats og levevis, og den stiller i sammenligning med breddeidræt krav om mere træningstid, mere specifikt uddannede trænere og mere specialiserede faciliteter. I Danmark har erkendelsen af disse krav bl.a. dannet baggrunden for vedtagelsen af Lov om fremme af dansk eliteidræt i 1984, som resulterede i oprettelsen af Team Danmark i 1985.

Bortset fra OL i 1904 har Danmark deltaget i samtlige olympiske lege siden 1896 og har hver gang vundet medaljer. OL 2016 i Rio de Janeiro blev med 15 medaljer – 2 guld, 6 sølv og 7 bronzemedaljer – det bedste danske OL siden 1948.

Sportens stigende betydning som underholdningsindustri har også i Danmark medført, at der står store summer på spil for både udøveren, træneren, sponsorerne, massemedierne og hele det organisatoriske apparat. For at hæve den danske eliteidræts niveau og for at sikre eliteidrætsudøverne socialt vedtog Folketinget i 1984 at oprette Institutionen til fremme af dansk eliteidræt, i daglig tale Team Danmark.

Målt på opmærksomheden fra medier og tilskuerinteressen er fodbold klart den mest prominente eliteidræt i Danmark. Især herrefodbold på klub- og landsholdsniveau følges tæt i medierne. På både herre- og kvindesiden har landsholdene også opnået international succes med guldmedaljen ved Europamesterskabet for herre i 1992 i Sverige og senest sølvmedaljen ved EM i Holland for kvinder i 2017. Ved VM i fodbold for herre er Danmarks bedste resultat en kvartfinale mod Brasilien i 1998, mens kvinderne nåede kvartfinalerne ved VM i 1991 og 1995.

Håndbold nyder også stor bevågenhed fra medier og tilskuere. Kvindelandsholdet har historisk stået stærk med flere olympiske guld (1996, 2000 og 2004) og VM- og EM-guld (1994, 1996, 1997 og 2002) og nyder en popularitet som er sjælden for kvindeidræt. Efter en periode med dårlige resultater vendte kvindelandsholdet tilbage til verdenstoppen med en bronzemedalje ved VM i 2021 og sølv ved EM i 2022.

Håndboldherrerne har efter årtusindskiftet holdt et generelt højt niveau med blandt andet OL-guld i 2016 og tre VM-guld (2019, 2021 og 2023). Mange danske herrespillere har spillet i de bedste tyske og spanske klubber, og også på ungdomssiden har danskerne leveret flotte resultater.

Ved siden af fodbold og håndbold har dansk eliteidræt historisk også opnået gode internationale resultater inden for blandt andet badminton, sejlsport og svømning, atletik og cykling. Idrætter, som det danske landskab og den store udbredelse af idrætshaller giver gode forudsætninger for.

I badminton har danske spillere altid præget verdenseliten med profiler som senest Viktor Axelsen. Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki har ligeledes medvirket til at løfte dansk tennis, idet hun igennem en længere periode i 2010-11 toppede verdensranglisten. Inden for sejlsport er Paul Elvstrøm for eksempel en stor profil med guldmedaljer fra fire Olympiske Lege i træk (1948-60). Han vandt desuden 13 verdensmesterskaber og deltog som 60-årig i sit niende og sidste OL i 1988. Paul Elvstrøm blev i 1996 blev kåret til 1900-tallets bedste danske idrætsmand. I svømning har især de danske kvindelige svømmere som Mette Jacobsen og senere Lotte Friis, Rikke Møller Petersen, Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen sikret international succes for Danmark.

I dansk atletik er kenyanskfødte 800 m-løber Wilson Kipketer en af de største profiler med sin verdensrekord på 800-meter i 1997 og flere medaljer. Senere blev kuglestøderen Joachim B. Olsen et stabilt medaljehåb i atletik med blandt andet en sølvmedalje ved OL 2004 og guld ved indendørs-EM i 2005.

Inden for cykling har Danmark både en lang tradition for gode resultater indenfor landevejscykling og banecykling. Inden for landevejscykling vandt Jonas Vingegaard for eksempel Tour de France i 2022 og det danske landshold har i de seneste år vundet flere VM-medaljer i holdforfølgelsesløb i banecykling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig