Fortjenstmedaljer, officielle udmærkelsestegn, der tildeles som belønning for forskellige civile eller militære fortjenester. Fortjenstmedaljer vandt udbredelse i de europæiske lande i 1700-t. og var i deres oprindelige form ikke bærbare. I 1800-t. blev de forsynet med et bånd, så de kunne bæres som en art ordensdekoration.
Fortjenstmedaljer kendes i næsten alle lande uanset styreform. De kan være inddelt i flere grader eller klasser og er da udført i fx guld, sølv eller bronze. Navnlig i en række republikanske lande er fortjenstmedaljer tilknyttet landets fortjenstorden som en lavere ordensgrad. Fortjenstmedaljer er oftest udformet som egentlige medaljer, dvs. runde, men ses i en række lande også udformet som fx kors, stjerner eller i oktogonal form.
I monarkier vil fortjenstmedaljen ofte bære den regerende monarks portræt på forsiden, mens bagsiden tit vil have en passende indskrift eventuelt kombineret med en allegorisk fremstilling af de fortjenester, der skal belønnes, fx kunst og videnskab. Fortjenstmedaljer, der er tilknyttet en fortjenstorden, viser ofte ordenstegnet på forsiden. Dette gælder fx i Finland og i Tyskland (se orden).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.