krigsmedaljer

Krigsmedaljer. Hæderstegnet for Slaget på Reden den 2. april 1801 blev indstiftet af Christian 7. i 1801. Søforsvarets chef, kommandør Olfert Fischer, fik af kongens egen hånd overrakt den viste medalje i guld med øsken forsiret med brillanter. Efter Fischers død kom medaljen til Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den er tegnet af Nicolai Abildgaard og udført af Peter Giannelli. Forsiden viser en antik skibsstævn med de danske nationale symboler, elefanten og løven, med rigsvåbenet samt indskriften Modet Værger Den 2. April 1801, mens bagsiden viser kronregalierne med indskriften Kongen Hædrer Fædrelandet Skiønner.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Krigsmedaljer, officielle udmærkelsestegn, der enten tildeles alle deltagere i felttog eller slag eller personer, der har ydet en fortjenstfuld eller tapper indsats i krigshandlinger. Krigsmedaljer vandt udbredelse i mange lande i forbindelse med befrielses- og selvstændighedskrigene ved 1800-t.s begyndelse. I sidste halvdel af 1800-t. indstiftede datidens stormagter regelmæssigt krigsmedaljer i forbindelse med operationer i deres oversøiske kolonier, og i 1900-t. er der indstiftet en lang række krigsmedaljer i forbindelse med århundredets verdensomspændende krige og væbnede konflikter. I efterkrigstiden har internationale institutioner indstiftet medaljer til deltagere i fredsbevarende opgaver, for eksempel FN og senest NATO i 1994.

Krigsmedaljer og tapperhedsdekorationer er oftest runde eller korsformede, men kendes også i stjerneform, og de er i almindelighed forsynet med en inskription, der beskriver deres formål. Nogle lande råder tillige over særlige krigsordener. Se endvidere Jernkorset, Medal of Honor og Victoria Kors.

Danske krigsmedaljer

I Danmark indstiftedes de første egentlige krigsmedaljer i 1673 af Christian 5. bl.a. i form af en tapperhedsmedalje for Søetatens officerer. I 1709 indstiftede Frederik 4. tapperhedsmedaljen Virtuti et fidei og i 1719 en medalje for Marstrands erobring. Siden fulgte Hæderstegn for Slaget på Reden i 1801, der i guld blev givet til alle deltagende officerer og i sølv til særlig fortjente soldater og søfolk. I anledning af felttoget 1848 i Slesvig indstiftede Frederik 7. en tapperhedsmedalje, som af politiske grunde aldrig blev uddelt; samme skæbne led Christian 9.s tapperhedsmedalje fra krigen 1864. Danske militærfolk, der havde gjort sig særlig fortjent under krigene i 1800-t., blev i en vis udstrækning benådet med Dannebrogordenen og Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Flere end 100.000 veteraner fra De Slesvigske Krige fik i 1876 en kobbermedalje til erindring om krigsdeltagelsen. I 1940 indstiftede Christian 10. en erindringsmedalje, der skulle uddeles til alle, som rykkede ud med enheder, som blev sat i kamp 9.4.1940, men af politiske årsager blev medaljesagen efter befrielsen henlagt. Derimod indstiftedes i 1946 Kong Christian den Tiendes Frihedsmedalje og Kong Christian den Tiendes Erindringsmedalje for Deltagelse i Krigen 1940-45 til udlandsdanske og danske i udenlandsk tjeneste.

Efter Koreakrigen indstiftedes Koreamedaljen og efter Golfkrigen indstiftedes i 1991 Forsvarets Medalje. Forsvarets Medalje for Tapperhed og Forsvarets Medalje for Faldne og Sårede, begge indstiftet 1996, uddeles af Forsvarschefen. Sidstnævnte blev i 2009 opsplittet i Forsvarets Medalje for Faldne i Tjeneste og Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste. I 2011 indstiftedes Tapperhedskorset, som uddeles af dronningen.

Se også erindringsmedalje, fortjenstmedaljer og hæderstegn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Medaljer og ordner

Nils Georg Bartholdy
Dr.phil.