medalje (belønning)

Medaljørkunsten fik sin første blomstring i Italien i 1400-1500-t. Det var især hofferne, der benyttede sig af denne form for kunstnerisk raffineret propaganda. Ved at fremstille guldmedaljer med et fyrsteportræt og derefter forsyne medaljen med en øsken, så den kunne hænge i en guldkæde, kunne kongen eller fyrsten vinde udvalgte stormænd ved at tildele dem et sådant nådetegn (se hæderstegn). Disse bærbare medaljer kendes fra både Tyskland og Danmark fra midten af 1500-t. og ind i 1600-t.; jf. erindringsmedalje. I Frankrig, hvor Guillaume Dupré var den kendteste blandt de tidlige medaljører, blev medaljekunsten benyttet til i kunstnerisk form at gøre propaganda for regeringens sejre eller program. Ludvig 14. lod udarbejde en Histoire métallique: Først prægedes medaljerne til minde om udvalgte begivenheder, og siden udgav man kostbare bogværker, hvor medaljemotiverne blev beskrevet. Den franske medaljeaktivitet gav inspiration til Christian 5., bl.a. via en af Ludvig 14.s medaljører, Anton Meybusch, der gik i kongens tjeneste. Den franske medaljekunst nåede et nyt højdepunkt i Revolutions- og Napoleonstiden, hvor talrige pragtfulde medaljer i klassicistisk udformning, bl.a. udført af Bertrand Andrieu, udbredte Revolutionens idéer og de franske krigsbedrifter. Under 1. Verdenskrig og tiden derefter spillede medaljekunsten en betydelig rolle i tidens propaganda, især fra tysk side, hvor Karl Goetz gav drastiske udtryk for krigens gru.

I Tyskland har medaljekunsten i slutningen af 1900-t. opnået en ny blomstring, der bl.a. har muliggjort en kunstnerisk bearbejdelse af begivenhederne i forbindelse med genforeningen af Tyskland i 1990. Også i Finland og Polen udfoldes en rig medaljekunst. Siden midten af 1900-t. har der med 2-3 års mellemrum været arrangeret internationale udstillinger af FIDEM (Féderation internationale des médailles), hvor kunstnere fra hele verden fremviser deres produktion.

De ældste medaljer med dansk motiv er Bartolomeo Meliolis medaljer for Christian 1.s Italiensrejse i 1474. Siden midten af 1500-t. har der været en dansk medaljeproduktion, jævnlig med udgangspunkt i Den Kongelige Mønt og ofte på initiativ af kongehuset eller hoffet. Blandt andre medaljefremstillende virksomheder har i 1800-t. været Vilhelm Christesen (1822-99), i 1900-t. A. Dragsted og Georg Jensen samt den svenske virksomhed Sporrong. Forlæggeren Anders Nyborg (f. 1934) fremstillede 1973-83 serier i store oplag af kunstmedaljer, udført af både danske og udenlandske kunstnere.

Et højdepunkt nåede den danske medaljekunst i guldalderen ca. 1800-50. Flere af de kongelige belønningsmedaljer som Medaljen for Druknedes Redning (1812) og Ingenio et arti (1841) prægedes siden med det samme bagsidemotiv, mens forsiden viser de skiftende monarker. Også Kunstakademiets udmærkelsesmedaljer C.F. Hansen Medaljen og Thorvaldsens Medalje stammer fra disse år, udført af Christen Christensen (1806-45), mens Eckersbergs Medalje ligesom Københavns Universitets prismedalje er udført af Harald Conradsen.

I 1900-t. spillede især Den Kongelige Mønts medaljører Gunnar Jensen og Harald Salomon en betydelig rolle, mens Jan Petersen i 1990'erne understregede betydningen af det kunstnerisk markante portræt. Blandt de private medaljører var Arno Malinowski den mest fremtrædende.