Østrig - billedkunst

Romansk vægmaleri og facadeskulptur fra 1000-tallet til 1200-tallet er bevaret blandt andet i domkirken i Gurk i Kärnten.

Et hovedværk inden for emaljekunsten er Nicolaus fra Verduns Verdun-alter fra 1181 i augustinerchorherrenstift Klosterneuburg ved Wien. I perioden blomstrede også bogmaleriet ved fx klostrene i Salzburg.

Gotikken nåede sent til Østrig. Skulpturen viser fransk indflydelse, blandt andet i en række madonnafremstillinger, udført i den såkaldte "skønne stil", der dyrkedes i 1300-tallet, særligt i Wien, Klosterneuburg og Wiener Neustadt.

I Kärnten og Tyrol er bevaret vægmalerier og i Wien eksempler på en omfattende produktion af glasmaleri. Fra 1300-tallet udvikledes et selvstændigt maleri fx i Klosterneuburg, der har bevaret en af de første monumentale billedserier, en passionsserie fra 1330 til 1331.

Blandt 1400-tallets store sengotiske altertavler er fløjalteret fra Kefermarkt bevaret. Særligt betydningsfuldt er Sankt Wolfgang alteret, der stadig befinder sig i valfartskirken Sankt Wolfgang am Abersee, udført i perioden fra 1470 til 1481 af tyroleren Michael Pacher. Denne forenede den tysk/østrigske sengotiks udtrykskraft med den norditalienske renæssances plasticitet og perspektiviske rumskildring.

Blandt de udenlandske kunstnere, der virkede i Østrig, var de sengotiske billedhuggere Nicolaus Gerhaert fra Nederlandene (i midten af 1400-tallet) og Anton Pilgram fra Mæhren, der i perioden fra 1511 til 1515 arbejdede ved Stephansdom i Wien.

I 1400-tallet indførtes omfattende klosterreformer, der blandt andet udgik fra benediktinerklosteret i Melk, hvorved der opstod et tæt samarbejde med humanister ved universitetet i Wien. Dette påvirkede billedkunstens udtryk og resulterede i en ikonografisk fornyelse, som det ses hos en række sydtyske kunstnere, der virkede i Østrig, blandt andre Jörg Breu fra Augsburg og Rueland Frueauf d.y. (ca. 1470-1547) fra Passau.

I 1800-tallets første halvdel dyrkedes en borgerlig biedermeierstil af malerne Heinrich Friedrich Füger (1751-1818) og Ferdinand Georg Waldmüller, der udførte idyller, landskaber og portrætter, mens romantikken repræsenteres af Moritz von Schwind. I det hele taget havde biedermeierkunsten et usædvanlig langt liv i Østrig.

I 1800-tallets anden halvdel malede Richard von Alt topografisk betonede bybilleder, mens genre- og historiemaleren Anton Romako i farveholdning og temperament foregreb ekspressionismen.

Hans Makart indtog en vigtig plads i 1870'erne og 1880'erne med sine vældige nybarokke kompositioner. Makart var en farvevirtuos, der malede overdådige kompositioner. Hans værker peger frem mod Wiener Secession og og da især mod Gustav Klimt.

Et nyskabende moderne udtryk fremkom først 1897 med dannelsen af kunstnergruppen Secession i Wien med bl.a. Gustav Klimt og Koloman Moser.

Den dominerende stil blev jugendstilen, som bl.a. udbredtes gennem tidsskriftet Ver Sacrum 1898-1903. Gennembruddet havde stor indflydelse på Egon Schiele og Oskar Kokoschka, der senere blev ekspressionismens vigtigste repræsentanter.

Secessionsbevægelsen beskæftigede sig med arkitektur og kunsthåndværk i lige så høj grad som med maleri og skulptur; fra dens medlemmer udgik desuden en betydningsfuld grafisk produktion.

Maleren Richard Gerstl viste sig før sit selvmord som en lovende ekspressionist. Det var blandt musikere og komponister han fandt sin væsentligste bekendtskabskreds. Han underviste således i sine sidste år komponisten Arnold Schönberg i maleri og fik betydning for dennes visionært ekspressive malerier fra perioden 1906 til 1912.

Klimt, Schiele og Moser døde i 1918, og Kokoschka flyttede til Dresden, hvorefter der indtraf en kunstnerisk stagnationsperiode.

Med Wiener Aktionismus (Hermann Nitsch, Rudolf Schwarzkogler (1940-1969), Günter Brus (f. 1938), Otto Muehl (1925-2013)) opstod i 1960'erne en rituel aktionskunst, der betjente sig af orgiastiske aktionsspil, Orgien-Mysterien-Theater, der til tider tenderede selvdestruktion.

I samme ånd har Arnulf Rainer udviklet en original kropskunst, Valie Export (f. 1940) har optrådt med performance, video og film, mens Friederike Pezold (f. 1945) i 1970'erne udviklede et nyt tegnsprog ved hjælp af tegning, fotografi og video. En multimedial og computerunderstøttet kunstretning praktiseres af Rudolf Macher (f. 1960).