Nicolaus fra Verdun, fransk guldsmed, der virkede i slutningen af 1100-talet og begyndelsen af 1200-tallet. Nicolaus var en af sin tids førende metalkunstnere i Meuse-området og en tidlig repræsentant for den klassiciserende stil i gotisk kunst omkring 1200.

Et hovedværk i europæisk emaljekunst er Verdun-alteret (1181, Klosterneuburg ved Wien), sammensat af emaljebilleder med scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente, der oprindelig smykkede en prædikestol.

Til Kölner Dom udførte han det kostbare relikvieskrin Dreikönigsschrein, der rummer de hellige tre kongers relikvier; værket blev påbegyndt af Nikolaus i 1181 og fuldendt 1220 efter hans død. Han udførte desuden Maria-skrinet (1205) i katedralen i Tournai.

Læs mere om billedkunst i Frankrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig