Faktaboks

Franz Anton Maulbertsch
Født
1724
Død
1796

Franz Anton Maulbertsch, 1724-1796, østrigsk maler. Med værksted i Wien udførte Franz Anton Maulbertsch religiøse, mytologiske og historiske udsmykninger i fresko og olie til klostre, kirker og slotte overalt i Østrig-Ungarn.

Maulbertschs tidlige stil har senbarokkens stærke illusionisme og intense farver; senere arbejder præges af mere statiske kompositioner, ensartet lys og rolige figurer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig