jugendstil

Jugendstil, stilart inden for kunst og kunsthåndværk, arkitektur og interiørkunst, der var fremherskende ca. 1890-1905 som en tysk parallel til fransk art nouveau. I Italien kaldes stilen liberty eller stile floreale, i Danmark betegnes fænomenet skønvirke, der dog både stilistisk og i udfoldelsesområder adskiller sig væsentligt fra sine europæiske sidestykker.

Stilen fik sit navn efter tidsskriftet Jugend, der udkom i München 1896-1940. München blev sammen med Berlin, Weimar og Darmstadt de vigtigste centre for stilens udbredelse, og den viser betydelige variationer i de fire byer.

I modsætning til art nouveau er jugendstilens form- og ornamentverden nok inspireret af flora og fauna, men naturelementerne integreres i en mere stiliseret form og kombineres med lineære og geometriske strukturer, der har lighed med klassicismens formsprog.

Stilen opstod i kunstnerkredse, som var kritiske over for det etablerede kunstliv; den var en reaktion mod fin de siècle-tidens stilefterligninger og havde rod i den engelske Arts and Crafts-bevægelse og dens kamp for det gode håndværk og frygt for standardisering og masseproduktion.

Med jugendstilen søgte man at skabe helheder i ting, rum og bygninger, og den karakteriseres af afbalancerede asymmetriske, flydende forløb.

Man manifesterede sig i nye udstillingssammenslutninger og via grafisk nyskabende tidsskrifter, i München foruden Jugend også det satiriske Simplicissimus (1896), i Berlin Pan (1895) og Die Insel (1899). I form og indhold var tidsskrifterne inspireret af engelske forbilleder som The Studio og The Yellow Book.

I Østrig dannedes 1897 kunstnersammenslutningen Wiener-Sezession, ledet af bl.a. maleren Gustav Klimt og arkitekten Joseph Maria Olbrich. En parallel til jugendstilen udvikledes i secessionsstilen, der havde talerør i tidsskriftet Ver Sacrum (1898).

Foruden Olbrich blev jugendstilens ledende arkitekter Josef Hoffmann og Otto Wagner; sidstnævnte skabte bl.a. en ny samhørighed mellem funktion og dekoration i sine stationsbygninger af støbejern og glas fra 1890'erne til Wiens Stadtbahn.

Wienerarkitekterne havde tidligt gode kontakter til Storbritannien, hvor påvirkningerne især kom fra den skotske arkitekt Charles Rennie Mackintosh. Arkitekten Adolf Loos, der gik ind for udekoreret arkitektur, formidlede idéer fra samtidige amerikanske arkitekter som Louis Sullivan og Frank Lloyd Wright; Sullivans ornamentik prægede bl.a. den svenske arkitekt Ferdinand Boberg. I Prag ses tendenser beslægtet med Wienerstilen i bl.a. Jan Koteras (1871-1923) bygninger.

Tidens ideal var den alsidige kunstner, der beherskede både fri og dekorativ kunst, som fx arkitekten Richard Riemersschmied (1868-1957), der tegnede teatret Kammerspiele i München med alt inventar og desuden sølvtøj og keramik, billedhuggeren Hermann Obrist, der også tegnede møbler og tekstiler, August Endell med facadedekorationer og møbler og endelig Peter Behrens, der var aktiv i både München, Berlin og Darmstadt som arkitekt, grafiker og designer af møbler, kunsthåndværk m.m.

I München opstod en særegen stil blandt malere som Franz von Stuck, Leo Putz (1869-1940) og Carl Strathmann (1866-1939), hvis motiver kredsede om antikke romerske symboler og stærkt erotiserende femme fatale-skildringer.

Perioden var en storhedstid for grafik, plakat- og bogkunst med navne som Max Klinger, Thomas Theodor Heine, Bruno Paul, Heinrich Vogeler og nordmanden Olaf Gulbransson. I Østrig var det bl.a. Koloman Moser og Oskar Kokoschka, der arbejdede for Wiener Werkstätte, dannet 1903 af Hoffmann og Olbrich. Dette værksted udviklede sig til periodens mest eksklusive producent af møbler og kunsthåndværk.

I Tyskland kom eksklusiv glaskunst fra Lötz' hytte i Bøhmen og fra Karl Köpping (1848-1914), der formede sarte, farvede glas som blomster. Organisk inspirerede former kendetegner også arbejder i glas af Louis Comfort Tiffany i USA.

I Darmstadt opstod en helt ny bydel, kunstnerkolonien Mathildenhöhe under medvirken af bl.a. Peter Behrens, Olbrich og Hans Christiansen (1866-1945).

Blandt de danske repræsentanter for jugendstilen var Anton Rosen, Johan Rohde, Thorvald Bindesbøll, Georg Jensen, Jens Ferdinand Willumsen og Jens Lund.