Karlskirche, Karl-Borromäus-Kirche, i Wien, blev påbegyndt 1715 af J.B. Fischer von Erlach og fuldført 1723-24 af hans søn. Kirken, der var den tysk-romerske kejser Karl 6.s tak for frelse fra pesten, er en kuppelbygning, hvis hovedrum er ovalt.
Facaden domineres af to vældige snoede søjler, inspireret af Fischers gendigtning af Salomons Tempel, romersk antik og barok; dobbeltsøjlen fra habsburgernes våben er her omtolket til kristendommens triumf.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.