Øster Egede Kirke

Kirkens ældste del er det romanske tårn, som sammen med de tilstødende dele af langhusets vestlige gavl indeholder resterne af en romansk kirke. De oprindelige mure er af faksekalk.

Under taget er der glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har i sengotisk tid fået dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Inden skibet og koret blev ombygget til det nuværende langhus, tilføjede man de to tværbygninger i løbet af 1500-tallet. Våbenhuset foran syddøren er lagt således, at dets vestre flankemur støtter sig til tårnet og danner en mægtig tårnpille. Af oprindelige detaljer er der kun bevaret et rundbuet vindue mod vest. Gavlen er muret om, ligesom kamtakkerne.

Gravkapellet på nordsiden af skibet er for størstedelen bygget i 1579 i renæssancestil. Det har dog i sin østlige langmur resterne af et sengotisk kapel.

De to vinduer mod nord er kurvehanksbuede ligesom døren på vestsiden, dvs. at buen er fladrundbuet. Herover sidder der en kalkstenstavle i tidlig renæssancestil med to adelsvåben og en indskrift. Rundt om bygningen er der i gesimshøjde en rundbuet frise, mens taggavlen er dekoreret med små svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og horisontale profilbånd.

I år 1608 rev man størstedelen af det romanske skib og kor ned for at gøre plads til det nuværende langhus, som efterligner det gotiske formsprog. Den østlige gavl har kamtakker og murankre i form af liljer og cifre, der danner årstallet 1608, placeret i en frise mellem to murede rundstave. Langmurene har for hvert fag og på hjørnerne støttepiller.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Tårnet har fået sit hvælv i den sengotiske periode, mens skibets og korets tre krydshvælv er fra 1608. Gravkapellets indre overdækkes af to krydshvælv, hvis ender hviler på konsoller formet som skægløse småhoveder.

Den romanske døbefont af granit har en ejendommelig tøndeformet kumme. Foroven har den en svag rundstav, dvs. et profileret bånd. Fodstykket er af cement. Kummen stammer fra hovedgården Lystrup.

Altertavlen fra 1614 er i stil fra højrenæssancen. Den er udformet som en ramme af usædvanlig størrelse med et maleri fra 1808, som forestiller nadverens indstiftelse. Både storfeltet og topfelt flankeres af joniske pilastre, dvs. halvsøjler, med prydbælter. De forgyldte dekorative udskæringer, som på storvingerne er retvinklede, kaldes kassetteværk.

Prædikestolen fra 1616 i højrenæssance er af samme snedker som altertavlen. Den har fire fag, der adskilles af dobbelte joniske hjørnesøjler med prydbælter. Der er i fagene arkader af kassetteværk, hvori der står ret livfulde figurer af evangelisterne. Nedhænget under kurven danner en bort af kassetteværk. Stolen står nu renset og forgyldt.