Lystrup - hovedgård på Sjælland

Lystrup.

.

Lystrup.

.

Lystrup, hovedgård (sædegård) 3 km vest for Faxe. Gården kendes fra 1403 og var 1514-1717 i slægten Grubbes eje; fra 1857 har den haft ejerfællesskab med Jomfruens Egede under slægten Moltke.

Faktaboks

etymologi:
Navnet kendes fra 1403 som Lysthorp, af et gammeldansk mandsnavn *Liut og -torp 'udflytterbebyggelse'.

Den nuværende hovedbygning i nederlandsk renæssancestil opførtes over en E-formet grundplan i 1579 for rigskansler Eiler Grubbe. Den var oprindelig omgivet af voldgrave, som nu kun er bevaret til tre sider. Hovedfacaden har sandstensdekorationer, herunder en rigt udsmykket hovedportal; også i det indre er flere renæssanceudsmykninger bevaret, bl.a. en relieffrise og dørportaler, muligvis af Abel Schrøder d.æ.

Lystrup og Jomfruens Egede Godser omfatter 1304 ha (1998).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig