vegetar

Artikelstart

En vegetar er en person, hvis kost består af vegetabilske fødemidler, evt. suppleret med mejeriprodukter og/eller æg.

Vegetarkost

Der findes forskellige typer af vegetarkost: – Vegansk: helt uden animalske produkter – Lakto-vegetarisk: med mejeriprodukter – Ovo-vegetarisk: med æg – Lakto-ovo-vegetarisk: med mejeriprodukter og æg

Vegetarisme har eksisteret siden oldtiden, og var indtil moderne tid især religiøst begrundet. Inden for hinduisme og buddhisme er vegetarismen meget almindelig, og det anslås f.eks., at 20-30% af befolkningen i Indien lever vegetarisk.

Den vegetarisk bevægelse i Europa og Amerika tog fart fra midten af 1800-tallet med baggrund i særlig USA, Storbritannien og Tyskland. Her indgik både religiøse argumenter, forsvar for dyrerettigheder og som det nok vigtigste element en opfattelse af plantebaseret kost som sundere og mere naturlig.

Efter udenlandsk forbillede blev Dansk Vegetarisk Forening grundlagt i 1896, og foreningen har siden under forskellige navne været centrum for udbredelsen af kendskabet til plantebaseret ernæring i Danmark.

Antallet af danske vegetarer steg er steget fra 1980'erne. Det skønnes, at ca. 4 % af alle danskere er vegetarer (2010). Mange vegetarer har et sundhedsmæssigt sigte, men ofte er der også etiske, trosmæssige eller filosofiske grunde til at vælge en vegetarisk levevis, fx hos adventister og tilhængere af Rudolf Steiners biodynamiske jordbrugslære.

Den ernæringsmæssige værdi af en vegetarkost afhænger helt af typen og mængden af de valgte fødevarer. Vælges kosten med omhu, er det muligt at være vegetar og få dækket alle næringsbehov. En sund vegetarkost er baseret på rigelige og forskellige vegetabilske fødevarer. Disse omfatter kornprodukter, fx brød, mysli, ris og pasta; bælgfrugter, fx linser, soja- og andre bønner; grøntsager, fx champignon, kartofler, gulerødder og spinat; frugt; nødder, fx jordnødder, mandler og cashewnødder; frø, fx solsikkefrø; planteolier og krydderurter. En vegetarkost indeholder ofte mindre fedt, mindre protein, mere kulhydrat og flere kostfibre. Der vil normalt være et mindre indhold af kolesterol og mættet fedt samt et større indhold af umættet fedt, antioxidanter, fx flavonoider, carotenoider, C- og E-vitamin, folinsyre og A-vitamin.

B12-vitamin (se B-vitaminer) findes kun i animalske fødevarer. Veganere skal have tilført vitaminet via en sprøjte fra lægen eller en vitaminpille. Både en vegetarisk og en vegansk kost kan derudover dække alle kroppens behov; dog skal man være opmærksom på at få dækket behovet for bl.a. zink, selen og calcium.

Vegetarer har generelt lavere forekomst og dødelighed af livsstilssygdommene fedme, sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og kræft og desuden generelt lavere dødelighed end ikke-vegetarer. Ud over kostforskellene kan dette måske skyldes en generelt sundere livsstil hos vegetarer i form af mindre rygning, mere motion, mindre alkoholindtagelse og bedre psykosociale forhold end hos ikke-vegetarer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (5)

skrev Daniel Henschen

Jeg har fået afvist min opdatering af antallet af vegetarer i artiklen, så det svarer til Coops og DVFs undersøgelse fra 2019.

I skal i så fald være opmærksom på, at de 4% vegetarer i 2010, der nu står er forkert: Der var på daværende tidspunkt så få vegetarer, at Coop og DVFs undersøgelse ikke kunne angive en procent, og de 4% skyldes formentlig en fejllæsning af dette: https://coopanalyse.dk/analyse/02_505-vegetarisme-2020/

De 4% var nemlig flexitarer, dvs. de spiste måske overvejende men ikke udelukkende vegetarisk.

Den nyeste undersøgelse (2019) som jeg lagde til grund for min rettelse (igen DVF og Coop) angiver 2,5% vegetarer og er mig bekendt den eneste, der har undersøgt emnet i følge de almindelige definitioner af vegetarisme. https://vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/

venlig hilsen
Daniel Henschen

svarede Suzanne Rindom

Kære Daniel Henschen
Tak igen for din kommentar. Vi er klar over, at det nuværende tal kan være fejlagtigt, men vi fastholder, at vi afventer en kommende fagansvarlig, der kan tage stilling til dit forslag.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom

svarede Daniel Henschen

Ok, jeg havde ikke set at I afventede dette.

svarede Suzanne Rindom

Kære Daniel Henschen
Dette kommentarspor er tænkt som en artikelhistorik, så derfor beholder vi din første kommentar, da den er relevant for andre, men sletter vores sidste udvekslinger, da andre ikke rigtigt vil have glæde af dem. Sletter senere, når du har læst :-)
mvh
Suzanne Rindom

svarede Daniel Henschen

Jeg var ikke opmærksom på at det blev offentliggjort, men det er meget fint. Men ret den evt. så den ikke fremstår så meget som en kritik. F.eks:

"Procenttalet af vegetarer i 2010 i artiklen afspejler formentlig i virkeligheden flexitarer. Der var på daværende tidspunkt så få vegetarer, at Coop og Dansk Vegetarisk Forenings undersøgelse fra dette år ikke kunne angive en procent, men til gengæld fandt 4% som kun spiste kød til et mindretal af ugens måltider ( https://coopanalyse.dk/analyse/02_505-vegetarisme-2020/)

Den nyeste undersøgelse (2019, igen DVF og Coop) angiver 2,5% vegetarer og er mig bekendt den eneste, der har undersøgt emnet i følge de almindelige definitioner af vegetarisme. (https://vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/)

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig