Dødelighed, dødshyppighed i en befolkning. Om dødelighed inden for biologi, se population.
Dødelighed kan måles på en række forskellige måder, men sammenligninger af dødeligheden i forskellige befolkninger kræver, at det anvendte dødelighedsmål tager hensyn til eventuelle forskelle i befolkningernes størrelse.
Det enkleste dødelighedsmål til den type af sammenligninger er den summariske dødskvotient, der defineres som antallet af døde pr. 1000 indbyggere. Da dødelighedsniveauet er højest i de ældste aldersklasser, kræver anvendelsen af dette mål, at befolkningernes aldersfordeling er ens.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan en korrekt sammenligning kun foretages ved at beregne de aldersbetingede dødskvotienter, dvs. antallet af døde i en given alder pr. 1000 indbyggere i pågældende aldersklasse.
Et særligt mål udgøres af spædbørnsdødeligheden, der beregnes som antallet af døde i første leveår pr. 1000 levendefødte. I forbindelse med dødelighedsmålingen eksisterer der tre centrale begreber: dødshyppighed, overlevelsestavle eller dødelighedstavle samt middellevetid eller gennemsnitlig restlevetid.
Dødshyppigheden for en befolkning i en bestemt periode angiver, hvor mange personer i de forskellige aldre der dør fra én fødselsdag til den næste. Således angiver dødshyppigheden for femårige, hvor mange af fx 1000 femårige der dør, inden de fylder 6 år.
Vha. dødshyppighederne kan man konstruere en overlevelsestavle, som viser, hvornår fx 1000 nyfødte vil dø, hvis de alder for alder dør i overensstemmelse med dødshyppighederne fra den pågældende periode. En sådan overlevelsestavle viser altså ikke, hvornår den generation, som fødes i den pågældende periode, faktisk vil dø.
Da den maksimale levealder er lidt over 100 år, vil den generation gennemleve de næste 100 år og blive underkastet fremtidige perioders dødelighedsforhold, som formentlig bliver anderledes end de dødelighedsforhold, der er målt vha. de beregnede dødshyppigheder. Overlevelsestavlen er således en abstraktion, som i koncentreret form indeholder dødelighedserfaringerne fra en bestemt periode.
Kommentarer (4)
skrev Benny Bjerregaard
1. Der “tales om” : % over og under dødelighedsgennemsnittet, men ikke hvad dette er ?
2. En 1/3 af mandlige befolkningen kan fejre 80 års fødselsdag , men gennemsnitslevealderen for mænd er 79,3 !
Må gerne klarificeres.
mvh Benny
svarede Henrik Toft Jensen
Demografi
Ved Henrik Toft Jensen
Svar på spørgsmål fra Benny Bjerregaard af 30.03.23.
1. Spørgsmål: ”Der tales om: % over- og under- dødelighedsgennemsnit, men ikke hvad gennemsnittet er”:
Dødelighedsgennemsnittet er middellevetiden for alle på det tidspunkt, hvor de pågældende undersøgelser er lavet:
Dødeligheden for Gifte og ugifte er sammenlignet med middellevetiden i 1960-erne.
Dødeligheden for selvstændige, funktionærer, faglærte og ufaglærte er sammenlignet med middellevetiden for alle i midten af 1970-erne.
2. ”En 1/3 af mandlige befolkning kan fejre 80 års fødselsdag, men gennemsnitslevealderen for mænd er 79,3”.
En 1/3 del af den mandlige befolkning kunne fejre 80 års fødselsdag i 1987/88.
Gennemsnitslevealderen for mænd er 79,3 i 2018/19.
Forklaringen er altså tal fra forskellige år.
I 2021/22 er middelevetiden for mænd 79,4 år (fald i forhold til 2020/21) og 57.590 mænd pr 100.000 kunne i 2022 fejre deres 80-års fødselsdag.
At 57% kunne fejre deres 80 års fødselsdag på trods af at middellevetiden er mindre end 80 år hænger sammen med, at dødsfald før 80 trækker middellevetiden ned, specielt når dødsfaldene sker i en del år før de 80 år.
skrev Benny Bjerregaard
Så er vi enige , men der står “nutidens lave …( nutiden er ikke 87/88 for 30år siden)
Mvh
BB
svarede Henrik Toft Jensen
Enig, Opslaget vil blæicve opdatweret i løbet af april
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.