sociale problemer

For at forebygge skadevirkningerne udøver især myndighederne, men også almindelige borgere, en form for social kontrol. Den sociale kontrol sigter mod, at mennesker lever op til de vigtigste værdier og normer, dvs. overholder love og regler for, hvordan man skal opføre sig, når man omgås andre mennesker.

Den sociale kontrol kan antage flere forskellige former, bl.a. straf. Det sker typisk, når mennesker bryder samfundets love. Men det sker også, når børn og unge udelukkes fra bestemte aktiviteter i skole eller fritidstilbud, fx når de har mobbet kammerater eller saboteret skolens aktiviteter.

Den sociale kontrol og sanktionerne har dels til formål at stoppe det afvigende individs overtrædelser af regler, dels skal de tydeliggøre reglerne og konsekvenserne af at overtræde dem for alle samfundsmedlemmer.

Baggrunden for denne indgriben er en almindelig opfattelse af, at mennesker har nogle grundlæggende behov, som skal opfyldes, for at man kan leve et værdigt liv i det pågældende samfund. Der sættes således fokus på menneskers økonomiske situation, de sociale kontakter eller netværket og menneskers identitet og selvværd.

Når man beskriver sådanne forhold og argumenterer for, at samfundet bør gribe ind, henvises der ofte til FN’s Verdensmål som fx bekæmpelse af fattigdom, til menneskerettigheder som retten til familieliv eller til velfærdsteori.

Denne anden form for sociale problemer skaber på den ene side ikke umiddelbart problemer for andre mennesker. Men på den anden side er disse tilstande, fx sult eller hjemløshed, under den standard, der fremgår af lovgivning, menneskerettigheder eller politiske udmeldinger. Indsatsen i forhold til disse problemer afhænger altså af, om der i befolkningen eller blandt de folkevalgte er politisk opbakning til at kompensere for manglende ressourcer hos den enkelte eller familien.

Teori om sociale afvigelser understreger, at værdier og normer er centrale for, at mennesker opfører sig socialt acceptabelt; dvs., at de overholder love og regler, således at der udvikles tillid mellem borgerne og tillid til myndighederne.

I den klassiske sociologi har de indflydelsesrige amerikanske sociologer Talcott Parsons og Robert Merton som udgangspunkt betragtet samfundet som et ligevægtssystem og sociale problemer som forstyrrelser af ligevægten (harmonien). Årsagerne til forstyrrelserne af ligevægten kan knytte sig til forhold på individplan, i primærgruppen, i en minoritetsgruppe eller på samfundsplan.

• Individuelle egenskaber, fx biologisk arv, hvor gener spiller en rolle for udviklingen af egenskaber og adfærd eller neurologiske lidelser.
• Samvær med socialt afvigende mennesker, hvor den socialt afvigende adfærd indlæres ved at man iagttager og efterligner den normbrydende adfærd i gruppen.
• Subkulturer i grupper, hvis værdier er i modstrid med samfundets normer. Når der er grupper, der har fælles værdier, holdninger og livsformer, der ikke er i overensstemmelse med samfundets normer, kan det resultere i forskellige former for protest, social uro og sociale afvigelser.
• Social disorganisation, hvor normerne i samfundet er fraværende, uklare eller modstridende og derfor ikke forhindrer afvigelser. Der mangler klare regler for, hvordan man skal opføre sig, hvilket kan føre sociale afvigelser.

Konfliktteori opfatter først og fremmest sociale problemer som resultatet af forskellige former for konflikter.

Det kan være ulighed, som skyldes, at der er klasser, grupper eller organisationer, der undertrykker andre grupper fx ved kun at stræbe efter størst mulig profit eller fastholde deres magtposition. Det kan også være diskriminerende love, som fører til materiel eller social nød blandt grupper af mennesker, dvs. at der opstår mangeltilstande i bestemte befolkningsgrupper.

Konfliktteorier findes i mange forskellige udformninger. Her skal bare nævnes to eksempler:

1. Marxistisk inspirerede teorier er enten baseret på den tyske filosof, økonom og samfundsteoretiker Karl Marx’ egne tekster eller på senere samfundsanalyser. Her kan samtidsdiagnoser fra de franske sociologer Pierre Bourdieu og Loïc Wacquant (f. 1960) nævnes som eksempler. Ifølge dem resulterer økonomisk udbytning og undertrykkelse i økonomisk, social og kulturel ulighed, som kan medføre fattigdom eller andre sociale problemer.
2. Intersektionalitetsteori fokuserer på, at der i samfundet findes magtfulde grupper, som på forskellige måder undertrykker grupper, der ikke har magt. Teoretikerne understreger, at det ofte er kombinationen af flere former for undertrykkelse, som er afgørende for individers og gruppers situation. Altså det faktum, at man fx kan være undertrykt både som arbejder, kvinde og etnisk minoritet.

Ifølge socialkonstruktivistisk teori skabes problemerne i kraft af italesættelsen af dem som netop problemer.

Ifølge flere amerikanske sociologer, fx John I. Kitsuse (1923-2003), kan det skabe sociale problemer, når magtfulde grupper italesætter forskellige former for adfærd og bestemte tilstande som skadelige for samfundet. Dvs. at bestemte tilstande og former for opførsel bliver omtalt som udfordringer, problemer, kriser eller katastrofer. Hvis politikerne på baggrund af dette gennemfører en lovgivning, der sigter mod at mindske sådanne “påståede problemer”, er de hjælpe- og straffeforanstaltninger, der iværksættes over for dem, også med til at definere det sociale problem.

Sociologiske problemer betragtes altså først og fremmest som sociale konstruktioner.

I disse teorier er det ikke centralt, om de påståede problemer faktisk findes. For det er selve den sociale konstruktionsproces, der bestemmer, om tilstandene overhovedet anerkendes som problemer. Samme proces bestemmer, hvordan problemerne skal behandles.

Det betyder, at medier og politikeres (evt. falske) påstande om problemers eksistens eller problemernes omfang kan betyde, at de opfattes som store og behandles som sådan. Det til trods for at problemerne i virkeligheden ikke eksisterer eller har et ganske lille omfang.

Teorier om almenmenneskelige behov indeholder argumentation for universelle standarder for et værdigt menneskeliv.

Den tyske sociolog Axel Honneth og den amerikanske filosof John Rawls er eksempler på teoretikere, der har fremlagt forslag til sådanne almenmenneskelige standarder. Den finske sociolog Erik Anders Allardt har med udgangspunkt i teori om almenmenneskelige behov lagt grunden til en teori om velfærdens materielle, sociale og psykiske dimensioner. Ifølge ham har velfærden i de nordiske lande tre dimensioner: en materiel (at have), en social (at elske) og en psykisk (at være).

Teoridannelsen tjener til at fastlægge en standard. Det kan fx være at definere, hvad fattigdom er, fastsætte en fattigdomsgrænse, opgøre fattigdommens omfang og dybde og fremlægge mål for fattigdomsbekæmpelsen.

Et andet eksempel er, at man på baggrund af analyser af børns behov har opstillet en standard i form af FN's Konvention om Barnets Rettigheder. Med udgangspunkt i børnekonventionen kan man derefter vurdere børnenes sociale problemer ved at opgøre, i hvilket omfang deres situation lever op til de krav, der stilles i konventionen.

Et tredje eksempel er, at man kan definere hjemløshed som det ikke at have egen bolig eller værelse, og man kan så opgøre, hvor mange mennesker det drejer sig om.