Verdensmålene er konkrete mål for en bæredygtig global udvikling. Målene er vedtaget af FN’s generalforsamling og gælder for perioden 2015-2030.

Faktaboks

Også kendt som

FN's verdensmål, FN's 17 verdensmål, FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling

Den 25. september 2015 vedtog de 193 medlemslande i FN’s generalforsamling i enighed en resolution (A/RES/70/1) med overskriften "Transforming our world. The 2030 Agenda for Sustainable Development". (Transformere vores verden. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling).

Resolutionen indeholder de 17 verdens- eller bæredygtighedsmål, som dernæst er konkretiseret i 169 delmål og et antal indikatorer til måling af planeten Jordens og landenes tilstand på de forskellige måleområder. Princippet, Leave no one behind, (Ingen må lades tilbage), har været styrende for udformningen af de 17 verdensmål. Verdensmålene er formuleret for perioden 2015-2030.

De 17 verdensmål

Verdensmålene (Sustainable Development Goals, SDG) handler om:

1) afskaffelse af ekstrem fattigdom

2) stoppe sult og opnå fødevaresikkerhed, forbedre ernæring og fremme bæredygtigt landbrug

3) sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

4) sikre adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

5) opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

6) sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle

7) sikre adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris

8) fremme anstændige jobs og økonomisk vækst for alle

9) sikre og bygge en robust infrastruktur, fremme bæredygtig industrialisering og understøtte innovation

10) reducere ulighed i og mellem landene

11) gøre byer og lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige

12) sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

13) handle hurtigt i forhold til at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser

14) bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have og deres ressourcer

15) støtte, beskytte og genoprette bæredygtigt brug af økosystemer på land

16) fremme fredelige og inkluderende samfund, sikre adgang til retssikkerhed og opbygge inddragende institutioner

17) revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Baggrund

Verdensmålene er et svar på en række globale udfordringer. De er udtryk for verdens statslederes fælles ønsker om en anden og bedre fremtid for verden. Og samtidig er de begrundet i en opfattelse af nødvendighed. Målene handler om en række specifikke temaer og lægger op til beslutninger og handlinger. Der er tale om konkrete og kortsigtede mål, som skal realiseres eller implementeres inden for en femtenårig periode.

Den korte tidsfrist er både et udtryk for, at målenes realisering er ønskelig ud fra forskellige velfærds- og retfærdighedshensyn, men den er tillige begrundet i en opfattelse af nødvendighed. Det er nødvendigt at ændre udviklingen i verden på en række af de områder, som målene handler om, fordi verden i modsat fald med stor sandsynlighed vil bevæge sig mod meget alvorlige tilstande og begivenheder. I indledningen til den nævnte FN-resolution tales der direkte om katastrofer.

Det er den såkaldte Store acceleration, The Great Acceleration, dvs. den voldsomme industrielle udvikling efter anden verdenskrig, der har bragt Jorden ind i en ny geologisk, økologisk og geopolitisk epoke. Det geologiske handler bl.a. om Jordens fysiske forandringer, det økologiske handler bl.a. om biodiversitet og oceanernes tilstand, og det geopolitiske handler bl.a. om, at verden er totalt ændret i forhold til den tidligere bipolære verden med USA og Sovjetunionen som de to rivaliserende supermagter. I dag lever vi i en mere kompliceret multipolær verden med adskillige regionale magtstrukturer og næsten 200 lande, hvoraf en del er nye og med skrøbelige strukturer.

Historie

Bæredygtighed handler om at skabe et værdigt liv for alle mennesker på Jorden gennem en kombination af økonomisk udvikling, social inklusion og miljømæssig bæredygtighed. Nogle taler ligefrem om, at den rette betegnelse for det 21. århundrede er Perioden for den bæredygtige udvikling. Verdensmålene er vigtige måle- og sigtepunkter for alle beslutninger, der skal træffes på Jorden i de kommende år.

Der går en lige linje fra Folkeforbundets etablering i 1919, over dannelsen af De Forenede Nationer i oktober 1945, videre over vedtagelsen i 1948 af FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, vedtagelsen i år 2000 af de otte såkaldte Milenniummål (Millennium Development-Goals, MDG) og frem til vedtagelsen af verdensmålsresolutionen i 2015.

Verdensmålene blev vedtaget efter lange forudgående forhandlings-, konsultations- og konsensusprocesser. Kort tid derefter blev The 2015 United Nations Climate Change Conference, COP 21, afholdt i Paris, og her blev de nye mål for klimaudviklingen i verden vedtaget. Det er to sammenhængende verdensbegivenheder, hvis betydning for fremtiden næppe kan overvurderes.

Verdensmålenes implementering

Bæredygtig udvikling er både en måde at betragte verden på med fokus på de gensidige afhængigheder mellem økonomisk, social og miljømæssig forandring og en måde, hvorpå man kan beskrive menneskehedens fælles ønsker om og stræben efter et værdigt liv.

Verdensmålene er en vision om en ny verdensorden. Verdensmålene tegner et billede af en mere værdig verden for alle mennesker. FN’s verdensmål er blevet til igennem en proces, der har varet adskillige årtier. Den organisation, FN, inden for hvis rammer målene er formuleret og vedtaget, kan imidlertid kun i begrænset omfang medvirke til at implementere målene.

FN kan på forskellige direkte og indirekte måder bidrage og medvirke, herunder fx bidrage til at der udvikles muligheder for og veje til finansiering, at der udvikles og formidles målemetoder og indikatorer for bæredygtig udvikling, at der udarbejdes og formidles rapporter, sammenligninger, nationale, regionale og globale statistikker mm., men på langt de fleste områder har FN ikke mulighed for at påvirke de enkelte landes beslutninger, politikker mm. Når det handler om den egentlige konkrete implementering, er FN derfor i vid udstrækning tilskuer til lokale, nationale og regionale processer.

På denne baggrund er verdensmålene derfor nu, efter at være vedtaget af FN’s medlemslande, primært, og i hvert fald i stort omfang, et anliggende for nationale regeringer, parlamenter, civilsamfundsorganisationer, virksomheder og mennesker overalt på Jorden, for det er op til disse at bestemme, om og hvorledes målene skal realiseres.

Målenes og politikkernes implementering handler om ledelse og lederskab. Verdensmålene repræsenterer et nyt ledelsesfilosofisk og ledelsespraktisk indslag i en i øvrigt meget kaotisk verden.

Litteratur

Brundtland, 1977, Gro Harlem & World Commission on Environment and Development: Our Common Future. Report of the World Commission on Environment and Development, Oxford University, Oxford.

Capra, F. & Pier L. Louisi, 2016, Individ. System. Helhed, Mindspace, København.

Globalt Fokus & 92-gruppen, (2016), Danmark som foregangsland for verdensmålene. Danmarks implementering af verdensmålene: Anbefalinger fra danske civilsamfundsorganisationer, Globalt Fokus & 92-gruppen, København.

Goldsmith, Edward et al., 1972, A Blueprint for Survival, Tom Stacy, London.

Gudmand-Høyer, M, S. Raffnsøe og Morten Raffnsøe-Møller (red.), 2015, Den humane vending. En antologi, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

Gunderson, Lance H., C. R. Allen & C. S. Holling, 2010, Foundations of Ecological Resilience, Islands Press, London.

Harari,Yuval Noah, 2015, Sapiens. En kort historie om menneskeheden, Lindhardt & Ringhof. København.

Hildebrandt, Steen, 2015, Vækst og bæredygtighed, 2. udg., Forlaget Libris, København.

Hildebrandt, Steen & Michael Stubberup, 2010, Bæredygtig ledelse, Gyldendal, København.

Hildebrandt, Steen (red.), 2016: Bæredygtig global udvikling. FN’s verdensmål I et dansk perspektiv, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. København.

Kemp, Peter, 2013, Verdensborgeren. Pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede, 2. udg., Hans Reitzels Forlag, København.

Meadows, Donella, Dennis Meadows, Jørgen Randers & William W. Behrens III, 1972, The Limits to Growth, Universe Books, New York.

Rockström, Johan & Mattias Klum, 2015, Big World. Small Planet: Abundance within Plane- tary Boundaries, Bokförlaget Max Ström, Stockholm.

Rockström, Johan & Mattias Klum, 2012, The Human Quest. Prospering within Planetary Boundaries, Bokförlaget Langenskjöld, Stockholm.

Sachs, Jeffrey D., 2015, The Age of Sustainable Development, Columbia University Press, New York.

Scharmer, Otto & Kathrin Kaufer, 2013, Leading from the emerging future, Berrett-Koehler Publ., San Francisco.

United Nations, 2015, Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development, A/RES/70/1 (Resolution adopted by the General Assembly on 25 September 2015), tilgængelig på: http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig