rumænsk

Rumænsk, det østligste af de romanske sprog, talt af befolkningsgrupper i store dele af Balkan. Rumænsk omfatter fire dialekter: i vest istrorumænsk, der nu kun tales af ganske få ved Rijeka i på den kroatiske del af Istrien, i øst dakorumænsk, ofte blot betegnet rumænsk, som er officielt sprog i Rumænien og Moldova og tales af ca. 23 mio., i syd meglenorumænsk, som tales af ca. 3000 (2002) i Nordgrækenland og Makedonien, samt aromunsk, som tales i Nordgrækenland, Makedonien og Albanien af ca. 50000-100000. Desuden findes rumænsktalende grupper i bl.a. Ukraine og Serbien.

Låneord
Det almindelige rumænske ordforråd er stærkt præget af lån fra de andre balkansprog. Hvad slaviske lån angår, er det oftest umuligt at afgøre præcist, fra hvilket af de omgivende slaviske sprog serbokroatisk, bulgarsk eller makedonsk låneordene stammer, da flere af dem er optaget meget tidligt (600-800 t.), hvor det fælles sprog var sydslavisk.
oprindelses- sprog oprindelses- form rumænsk betydning
slavisk drag drag kær
bulgarsk bolnav bolnav syg
serbokroatisk platiti a plăti betale
albansk buzë buză læbe
nygræsk fílla 'blade, løv' filă papir
ungarsk város oraş by
tyrkisk çoban cioban hyrde

Sproghistorisk er det omdiskuteret, om dakorumænsk, som udgør en relativt homogen gruppe af dialekter, er en ubrudt fortsættelse af latinen fra den romerske provins Dacia (106-271 e.Kr.), eller om romansktalende folk senere er indvandret i de områder nord for Donau, hvor rumænsk nu tales, dvs. Valakiet, Moldavien og Transsylvanien. Udbredelsen af de rumænske dialekter over det meste af Balkan kunne tale for eksistensen af et tidligere sammenhængende balkanromansk sprogområde, som er blevet opsplittet ved slavernes indtrængen i 500-600-t.

Den tidligste rumænske tekst er et brev fra 1521. En fuldstændig bibeloversættelse fra 1688 fik normdannende betydning, og rumænsk blev officielt kirkesprog i 1700-t. Skriften var kyrillisk indtil 1860, hvor selvstændigheden og ny national bevidsthed om at tilhøre det latinske kulturfællesskab medførte skift til det latinske alfabet suppleret med bogstaverne â, î [i], ă [ə], ţ [ʦ] og ş [ʃ]. Bogstaverne â og î står for den samme lyd, men â blev i den kommunistiske periode kun anvendt i ordet România, 'Rumænien', og heraf afledte ord; efter 1993 bruges begge bogstaver. Dette repræsenterer et ønske om samhørighed med de øvrige romansktalende lande i Vesteuropa.

Rumænsk
Rumænsk har adskillige syntaktiske træk tilfælles med både de andre romanske sprog og de omgivende balkansprog, især albansk, makedonsk og nygræsk. Et af disse fællestræk er "dobbelt" pronominel repræsentation, dvs. at både et substantivisk og et pronominelt objekt kan gentages af et bundet pronomen foran verbalet, jf. nedenstående sætning 'mor skælder mig ud'. Både på rumænsk og spansk indledes det direkte objekt ofte med en præposition.
'mor mig skælder-ud mig'
albansk mëmma kërton mua
rumænsk mama ceartă pe mine
spansk mamá me reprueba a mí

Morfologisk og syntaktisk er rumænsk karakteriseret ved typiske træk fra både romanske sprog og balkansprog. Romanske træk er bl.a. nominal- og verbalsystemernes struktur. Af ligheder med andre balkansprog kan nævnes efterstillet bestemt artikel, fx lup 'ulv' — lupul 'ulven'. Ligeledes erstattes infinitiv oftest af en konjunktivledsætning, jf. ital. voglio cantare 'jeg vil synge' over for rumænsk vreau să cânt egl. 'jeg vil, at jeg (skal) synge'. Substantiver og pronominer har bevaret en kombineret genitiv-dativ kasus, fx fata 'pigen' — fetei 'pigens, til pigen'.

Fonologisk er rumænsk stærkt påvirket af slaviske sprog, hvilket ses i vokalsystemet ved eksistensen af de to urundede midttungevokaler â, î [i] og ă, som i român 'rumæner', în 'i', văd 'jeg ser', og i konsonantsystemet i form af mere omfattende palataliseringer end i de andre romanske sprog, således også af t, d og s foran fortungevokal, fx ţară 'land', af lat. terra, zice 'siger', af lat. dicit og şapte 'syv', af lat. septem.

Den latinisering, de andre romanske sprog var genstand for i renæssancen, gik rumænsk forbi, men fra 1800-t. er mange låneord importeret fra fransk og italiensk for at genopbygge sprogets latinske karakter; siden 2. Verdenskrig er der i rumænsk tilkommet låneord fra russisk. Se også balkanlingvistik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig