Makedonsk er modersmål for ca. 1,3 mio. makedonere i Republikken Makedonien samt for mindre befolkningsgrupper i andre dele af Eksjugoslavien, Bulgarien og Albanien; de slavisktalende grækeres sprog ligner makedonsk, der sammen med bulgarsk danner den østlige gren af de sydslaviske sprog.
Faktaboks
- Også kendt som
-
makedonskiot jazik
Makedonsk blev i 1944 proklameret som nationalsprog og etableret som selvstændigt skriftsprog baseret på dialekter inden for den makedonske statsdannelse.
Karakteristisk for makedonsk er fast betoning på tredjesidste stavelse og som i bulgarsk efterhængt bestemt artikel, men i modsætning til dette sprog skelner makedonsk deiktisk efter afstand fra afsenderen, fx studentov, studentot, studenton 'studenten her, studenten (neutralt), studenten derhenne'; hertil kommer øvrige sproglige træk, der konstituerer balkansprogforbundet. Makedonsk skrives med en variant af det kyrilliske alfabet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.