Dacia, Dakien, romersk provins stort set sammenfaldende med det nuværende Rumænien med undtagelse af området Dobrogea ud mod Sortehavet, der i antikken var en del af provinsen Moesia. Kejser Domitian førte i 85-88 krig mod de dakiske stammer, som blev ledet af Decebalus, men først med kejser Trajans Dakerkrige 101-02 og 105-06 og efter Decebalus' selvmord lykkedes det at etablere området som romersk provins i 106. På Trajansøjlen i Rom har kejseren ladet disse krige forevige. I 158/59 blev Dacia opdelt i tre provinser.

I forbindelse med provinsetableringen anlagde romerne en række byer, der alle havde militærlejre som udgangspunkt. Dakernes hovedby Sarmizegetusa (nuv. Várhely) blev ophøjet til koloni og blev sæde for prokuratoren; Apulum (nuv. Alba Julia) blev sæde for den militære administration.

Romernes hovedinteresser i området var dels strategiske, dels økonomiske, idet de ønskede at få kontrol med udvindingen af betydelige guld- og sølvforekomster især i Transsylvanien. For at sikre kontrollen med udvindingen samt garantere freden i provinsen udstationerede romerne store troppestyrker i Dacia; det antages, at hæren på sit højeste talte over 50.000 mand.

I 200-t. blev Dacia angrebet af frie dakere, der havde slået sig ned nord for provinsgrænsen, og i 271 opgav romerne provinsen; der var dog fortsat militærenheder udstationeret langs Donau. Om end romaniseringen antagelig kun blev udbredt til visse grupper af befolkningen, fik latin så stor indflydelse på den sproglige udvikling i området, at det blev grundstammen i rumænsk sprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig