rationering

Rationering af sukker og kaffe var en realitet allerede før besættelsen; siden blev også brød, gryn og smør rationeret. Af en normalforbrugers behov på ca. 3000 kalorier blev omtrent 1600 kalorier dækket af rationerne. De resterende kom fra ikke-rationerede varer som kød, kartofler, frugt og grøntsager. Mærkerne måtte ikke handles, men blev det alligevel i stor stil på den sorte børs.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kødannelse foran en fødevarebutik i Danmark i 1918 pga. varemangelen. Som følge af 1. Verdenskrig var dagligvarer som sukker, smør, flæsk og kaffe rationeret.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Danske rationeringsmærker for sukker, kaffe, smør og margarine fra årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Rationering er en metode til at fordele goder i fastsatte portioner. På et marked, hvor der ikke er en fleksibel pristilpasning, eksempelvis under en krig, er rationering en metode til at balancere udbud og efterspørgsel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rationering kommer af fransk rationner, af latin ratio 'forhold, beregning'.

På et velfungerende marked vil markedsmekanismen sørge for, at prisen tilpasser sig. Hvis efterspørgslen efter en vare overstiger udbuddet, vil prisen stige, så der opnås balance mellem udbud og efterspørgsel. Men hvis lovgivning eller andre særlige forhold forhindrer denne pristilpasning, kan mange potentielle købere ikke få deres ønsker indfriet, og der må benyttes en rationeringsmetode til at bestemme varetildelingen til de enkelte forbrugere.

Rationering kræver typisk offentlig kontrol med produktion og priser samt med fordeling, for eksempel i form af rationeringsmærker. Først i 1900-tallet har der i den vestlige verden været opbygget et tilstrækkeligt omfattende apparat til at varetage denne opgave.

Offentlig rationering i Danmark

Under 1. Verdenskrig blev der i Danmark indført rationering af en række levnedsmidler i årene 1917 til 1921. Under 2. Verdenskrig blev rationeringen mere omfattende, og systemet med rationeringsmærker for mange varer blev udbredt. Rationeringen fungerede i Danmark 1939 til 1952.

Andre former for rationering

Begrebet rationering anvendes også om forholdene på andre markeder, hvor særlige forhold gør, at markedsmekanismen ikke fungerer fuldt ud. Et eksempel er det danske lejeboligmarked, hvor huslejereguleringen medfører, at efterspørgslen efter attraktive lejeboliger ofte vil være højere end udbuddet, uden at det smitter af på huslejen. I sådan en situation vil udlejeren ofte administrere et køsystem med ventelister, som er et andet udtryk for rationering. En lignende situation gælder for mange andelsboliger.

På kreditmarkederne, ikke mindst i banksektoren, opstår der ofte kreditrationering som følge af, at långiverne (bankerne) ikke kan vurdere de potentielle låntageres kreditværdighed tilstrækkelig godt, og derfor undlader at imødekomme alle låneønsker. Her er kreditrationeringen udtryk for en væsentlig markedsfejl, nemlig asymmetrisk information. Kreditrationeringen kan under finanskriser udvikle sig til en egentlig kreditklemme, hvor lånemulighederne fryser helt ned. Det kan påvirke investeringer og privat forbrug og dermed konjunktursituationen meget negativt.

Rationering kan desuden anvendes ved tildeling af blandt andet import- og produktionstilladelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Offentlig økonomi

Poul Schou
Cand.polit., ph.d., Københavns Universitet