Litografi (stentryk) er en grafisk plantryksteknik, som udnytter det kemiske forhold, at vand og fedt afstøder hinanden. Ordet "litografi" anvendes også om et grafisk tryk, der er udført med teknikken.

Faktaboks

Etymologi
Af græsk lithos 'sten' og -grafi.
Også kendt som

stentryk

Litografisk presse. Farve indvalses på stenen til et nyt tryk. Til venstre et færdigt tryk. Fotografi fra Hostrup-Pedersen og Johansens litografiske atelier i Valby i København, 1998.

.

Teknikken

En model af Senefelders første litografiske presse afbildet i hans lærebog fra 1818
En model af Senefelders første litografiske presse afbildet i hans lærebog fra 1818.

Et motiv tegnes med en fed (olieholdig) farve (eller tusch) på en plansleben, speciel kalksten. Stenens overflade præpareres så med vand, lidt salpetersyre og gummi arabicum for at fæstne motivet stærkere på stenen og gøre motivets omgivelser mere vandsugende. En olieholdig tryksværte valses nu ud over stenen og vil klæbe til motivet – men afstødes på de våde omgivelser udenom motivet. Et let fugtigt papirark lægges på stenen med et kraftigt pap ovenpå, en tung valse rulles herefter henover pappet under stærkt tryk – og et litografi i én farve er skabt. Ved flerfarvetryk anvendes en sten for hver farve. Når der ikke længere er behov for flere tryk, vaskes stenen ren og kan bruges til andre dele af motivet med andre farver – eller til helt nye motiver. Gengivelse af pennetegninger kræver, at motivets streger forud for indfarvningen er graveret en anelse ned i stenen for at bibeholde tegningens skarpe linjer. Gengivelse af svage toneværdier kræver ligeledes en særlig forberedelse af stenen.

Praksis

Solnhofen kalksten med overført billede til trykning af en etikette i mange eksemplarer

For at det færdige tryk kan gengive motivet retvendt, skal det være tegnet eller malet spejlvendt på stenen. Klassisk litografi brugtes – og bruges stadig – kun af egentlige billedkunstnere og ville være både vanskeligt og tidsrøvende til industriel brug. Her bruger man at tegne motivet med litografisk blæk på en særlig slags papir, fugte papiret og kalkere motivet over på stenen, hvor det nu står spejlvendt og kan trykke retvendt. Det kaldes litografisk overtryk og vandt fra begyndelsen af 1830'erne stor udbredelse og bred anvendelighed til massefremstilling, fx af undervisningsmateriale, emballagetryk, cigarbanderoler og billetter. Man tegner motivet retvendt på stenen og tager et enkelt aftryk (spejlvendt), kalkerer det over på et stort papirark i så mange (retvendte) eksemplarer, som arket har plads til, og kalkerer derefter arket over på stenen, hvor motivet nu står spejlvendt og derfor trykker motivet retvendt. Ved gentagne indfarvninger og vådbehandling af stenen kan man trykke ark efter ark med motivet.

Fra midten af 1800-tallet ind til midten af 1900-tallet var litografisk tryk nærmest enerådende til bladillustrationer, børnebogsillustrationer og til reproduktion af malerier.

Morskabsbladet PUNCH var blandt de første i Danmark til at trykke i farver. Her beklager udgiveren, at bladet blev forsinket, og fortæller detaljeret om, hvordan det er sket med den nye farvetryksteknik.

Historien

Litografi udført af Ludvig Fehr. Illustration i 'Doctor Syntaxes Reise at opsøge det Pittoreske' (1819), den første bog på dansk illustreret med litografier. (Se også artiklen akvatinte). Bogen kendes i dag kun i tre eksemplarer; det afbildede tilhører IVA (Det Infomationsvidenskabelige Akademis Boghistoriske Samling på KU). Foto: Poul Steen Larsen.

Teknikken er opfundet ca. 1796 af tyskeren Alois Senefelder og blev tidligt en kunstnerisk udtryksform. I 1811 blev det første danske stentryk fremstillet, og i 1819 udkom den første danske bog illustreret med stentryk, en lille billedhistorie oversat fra engelsk med titlen Doctor Syntaxes Reise at opsøge det Pittoreske, forsynet med helsides plancher litograferet af tyskeren Ludwig Fehr (f. 1774). Fehr hævdede at have lært sig kunsten af selveste Senefelder.

Blandt de første billedkunstnere, der udførte litografier, var J.H.Füssli (1802 og 1804). Eugène Delacroix illustrerede Goethes Faust med litografier i 1828 og Honoré Daumier anvendte fra 1830'erne teknikken til sine talrige satiriske tegninger. I Danmark udførte J.F. Clemens litografier i 1820'erne. Den franske maler Henri Toulouse-Lautrec dyrkede i 1890'erne den litografiske plakat som kunstnerisk udtryksform, og senere har talrige billedkunstnere arbejdet med teknikken, som regel i samarbejde med professionelle litografer, der mestrer den vanskelige trykketeknik. I Danmark kendes malere som Richard Mortensen, Ejler Bille, Hans Scherfig og Michael Kvium også for deres mange litografiske arbejder.

Allerede Senefelder havde fra starten indset problemet med de store tunge kalksten og prøvede – som han skriver i sin lærebog fra 1818 – i stedet at bruge fint sandpapir, som kunne vikles om en valse og trykke i rotation ligesom de på hans tid nye rotationspresser til bogtryk. Resultatet var ikke tilfredsstillende og han gik ikke videre med ideen. Men den blev taget op, først i USA omkring år 1900, som "offsetlitografi" hvor stenen er erstattet af en kornet aluminiumsplade, og trykket udføres fra en gummicylinder. Efter ca. 1960 har den oprindelige litografiske teknik kun været benyttet af billedkunstnere. Flere har dog arbejdet videre med selve princippet og udviklet beslægtede teknikker med eget navn, fx. tegneren Ib Spang Olsen med betegnelsen "direkte kopi" (autografi).

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Nielsen, Ervin: Litografien i Danmark 1811-1843. (i: Grafiana. Årbog for Danmarks Grafiske Museum 1997, s. 15-36)
  • Ponsaing, Eli: Stentryk. Litografien i kunstens tjeneste, 1998
  • Senefelder, Alois: Vollständiges Lehrbuch der Steindruckerey (1818) [tilgængelig online i engelsk oversættelse v. J.W. Muller som The Invention of Lithography (2012) på Project Gutenberg]

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig