litografi

Litografi. Motivet er tegnet spejlvendt med fedtholdig farve på den litografiske sten (th.). Idet stenens overflade holdes fugtig, vil trykfarven, når den påføres stenen, kun hæfte ved de fedtede, tegnede partier. Selve trykningen foregår i den litografiske presse, og det færdigtrykte blad (tv.) er efter få øjeblikke klar til godkendelse. Ny trykfarve bliver påført for hvert tryk. Fotografi fra Hostrup-Pedersen og Johansens litografiske atelier i Valby i København, 1998.

.

Litografi udført af Ludvig Fehr. Illustration i 'Doctor Syntaxes Reise at opsøge det Pittoreske' (1819), den første bog på dansk illustreret med litografier. Bogen kendes i dag kun i tre eksemplarer; det afbildede tilhører Det Infomationsvidenskabelige Akademis Boghistoriske Laboratorium. Foto: Poul Steen Larsen.

.

Håndkoloreret akvatinte-illustration i William Coombes satiriske digtsuite om "Doctor Syntax" (London:1816). Digtsuiten udkom på dansk med kopier af akvatintestikkene udført i stentryk. Se illustrationen ved siden af denne.

.

Litografi er en grafisk plantryksteknik. Trykformens trykgivende og ikke-trykgivende steder er i næsten samme niveau. Motivet tegnes med en fed farve (tusch) på en plansleben, speciel kalksten.

Faktaboks

etymologi:
Af græsk lithos 'sten' og -grafi.
også kendt som:

stentryk

Under trykningen holdes stenen fugtig, hvorved trykfarven kun hæfter på de partier, der er tegnet med den fede farve (det grundlæggende princip er, at fedt skyer vand). Ved farvetryk anvendes én sten for hver farve.

Teknikken er opfundet ca. 1796 af tyskeren Alois Senefelder. I 1811 blev det første danske stentryk fremstillet. I 1819 udkom den første danske bog illustreret med stentryk, en lille billedhistorie oversat fra engelsk med titlen Doctor Syntaxes Reise at opsøge det Pittoreske, forsynet med helsides plancher litograferet af tyskeren Ludwig Fehr (f. 1774) som kopier af englænderen Thomas Rowlandsons oprindelige akvatintestik. Fehr hævdede at have lært kunsten af selveste Senefelder.

Især fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet var stentryksproduktionen meget omfattende, bl.a. af etiketter, plakater, emballage, undervisningsmateriale, bladillustrationer, børnebogsillustrationer og reproduktioner. Litografi blev også tidligt en kunstnerisk udtryksform.

Fra midten af 1960'erne blev der ikke længere trykt merkantile stentryk i Danmark. I stedet anvendes offsetteknikken, der er stentrykkets videreudvikling (se bogtryk).

Blandt de første billedkunstnere, der udførte litografier, var J.H. Füssli (1802 og 1804). Francisco Goya tog i sen alder den nye teknik op i serien Tyrene fra Bordeaux fra 1825, Eugène Delacroix illustrerede Goethes Faust i 1828, og Honoré Daumier anvendte fra 1830'erne teknikken til sine talrige satiriske tegninger.

I Danmark udførte J.F. Clemens litografier i 1820'erne. Den franske maler Henri Toulouse-Lautrec dyrkede i 1890'erne den litografiske plakat som kunstnerisk udtryksform, og senere har talrige billedkunstnere arbejdet med teknikken, som regel i samarbejde med professionelle litografer, der mestrer den vanskelige trykketeknik.

Litteratur

  • Nielsen, Ervin: Litografien i Danmark 1811-1843. (i: Grafiana. Årbog for Danmarks Grafiske Museum 1997, s. 15-36)
  • Ponsaing, Eli: Stentryk. Litografien i kunstens tjeneste, 1998

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig