"Mindeblade om den Nordiske Høitid den 13. Januar 1845"
Autografi er i Danmark bl.a. blevet anvendt til mindeblade som her: Mindeblade Den Nordiske Høitid den 13 Januar 1845, der på titelbladet betegnes "Authographie af Frölich, Lundbye, Skovgaard", hvilket dækker over kunstnerne Lorenz Frølich, Johan Thomas Lundbye og P.C. Skovgaard.
"Mindeblade om den Nordiske Høitid den 13. Januar 1845"
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Autografi er en originalgrafisk metode til overføring af tekst eller billede til en litografisk sten eller trykplade. Metoden må ikke forveksles med autotypi (se kliché).

Faktaboks

Også kendt som

heliografik

Autografi foregår ved, at motivets streger og farver tegnes på hver sin ru plasticfolie. Disse overføres som spejlvendt, fotografisk kontaktaftryk til hver sin offsetplade. I offsetpressen trykkes pladerne efter tur, så farver og streger påføres papiret ovenpå hinanden og dermed danner det færdige billede uden at være blevet rastreret. Da det færdige billedtryk ikke reproducerer noget fælles forbillede, må man betegne autografi som en originalgrafisk metode.

Autografiens historie

Metoden blev udviklet allerede i begyndelsen af 1800-tallet af Alois Senefelder med et særligt papir til overførsel af tekst/billede til en litografisk sten. I Danmark blev den anvendt bl.a. til hyldester og mindeblade.

Metoden vandt frem i Danmark i 1940'erne, men fik større udbredelse i 1960'erne, hvor især tegneren Ib Spang Olsen benyttede den under betegnelsen "direkte kopi" eller "heliografik".

I 1982 blev metoden benyttet bl.a. til gengivelse af Ingahild Grathmers tegninger til en udgave af det oldnordiske heltedigt Bjarkemål.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Spang Olsen, Ib: Fra direkte kopi til heliografik (1979)

Kommentarer (2)

skrev Peter Kühn-Nielsen

Metoden blev udviklet allerede i begyndelsen af 1800-tallet (Senefelder) med et særligt papir til overførsel af tekst/billede til en litografisk sten. I Danmark er den anvendt til fx 'Mindeblade om Den Nordiske Høitid den 13 Januar 1845', på titelbladet betegnet "Authographie af Frölich, Lundbye, Skovgaard - Trykt hos Bing & Ferslew" (- jeg nævner den, fordi jeg selv har et eksemplar).
Se også autographie/autography i Wiki.
Venligst PKN.

svarede Poul Steen Larsen

Rigtigt! Senefelder eksperimenterede endog med fint sandpapir (til rotationstryk) i stedet for kalksten til plantryk. Offset lige på trapperne! Tak for dit gode indslag. Tillader du, så vil jeg sætte det ind i artiklen mellem de to afsnit ???
Venligste Poul Steen Larsen

Metoden blev udviklet allerede i begyndelsen af 1800-tallet (Senefelder) med et særligt papir til overførsel af tekst/billede til en litografisk sten. I Danmark blev den anvendt til hyldester og mindeblade, fx 'Mindeblade om Den Nordiske Høitid den 13 Januar 1845', på titelbladet betegnet "Authographie af Frölich, Lundbye, Skovgaard - Trykt hos Bing & Ferslew"

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig