Gummi arabicum, (lat. 'arabisk gummi'), salte af stærkt forgrenede, sure polysaccharider, der indsamles som tørrede, gummiagtige udsvedninger fra forskellige akaciearter syd for Sahara.

Vandige opløsninger af pulveriseret gummi arabicum anvendes bl.a. som emulsionsstabilisator for citrusolie og til fremstilling af aromapulvere samt som bindemiddel i fx blæk, tusch og akvarelfarver. Endvidere indgår det i grafiske og fotografiske trykprocesser som fx litografi og gummitryk og ved fremstilling af fyrværkeri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig