plakatkunst

Fra oven: Jules Chéret, Folies-Bergère; farvelitografi, 1893. Anonym, britisk plakat, To-day - Unemployed; farvelitografi 1923. Anonym, cubansk plakat, Den heroiske guerillas dag, 8. oktober, udgivet 1969, to år efter guerillalederen Che Guevaras død.

.

Den kunstnerisk udformede plakat fik sit gennembrud i 1830'erne med den litografiske tekniks udbredelse og farvelitografiets introduktion i 1827. I 1866 etablerede den moderne plakats pioner, franskmanden Jules Chéret, sin egen litografiske farvepresse i Paris, og med store signerede, farvestrålende forlystelsesplakater blev han skoledannende for den kunstneriske plakats gennembrud i 1890'erne.

Med udspring i bl.a. den britiske Arts and Crafts-bevægelses sociale tanker opstod den franske art nouveau-plakat, og Henri de Toulouse-Lautrecs og Alphonse Muchas signerede plakater blev kunstneriske indslag i gadebilledet for den nye storbybefolkning. Også Pierre Bonnards og Théophile-Alexandre Steinlens arbejder smykkede byernes nyetablerede plakatsøjler.

Med det industrikapitalistiske gennembrud omkring 1900 opstod et udvidet forbrug, som medførte et øget reklamebehov. I Tyskland opstod der nye reklame-æstetiske idealer, bl.a. Lucian Bernhards (1883-1972) enkle, funktionelle "sagplakater" fra omkring 1910.

Modernitetens -ismer kom også til udtryk i plakatkunsten, bl.a. med A.M. Cassandres funktionalistiske stil fra 1920'erne og de konstruktivistiske russiske kunstneres socialkritiske agitationsplakater fra tiden omkring Den Russiske Revolution.

Paul Colin fortsatte forlystelsesplakatens karikerende tradition, og med John Heartfield introduceredes fotomontagen, den senere så almindelige kombination af fotografi og tekst.

Under Den Russiske Revolution og de to verdenskrige opnåede plakaten historisk indflydelse som et af de vigtigste visuelle medier. Den var både billig og hurtig at producere og distribuere, og den blev et uundværligt instrument for officielle bekendtgørelser og mangeartede propagandainitiativer, både fra magthavere og oppositionelle bevægelser.

Efter 2. Verdenskrig slog den humoristiske plakat igennem med bl.a. schweizeren Celestino Piatti (1922-2007) og franskmanden Raymond Savignac (1886-1951). Polen, Cuba og Japan har i efterkrigstiden markeret sig stærkt med særlig plakatkunstnerisk identitet, og med 1960'ernes protestbevægelser oplevede den politiske plakat et afgørende opsving.

Fra 1990'erne har reklameplakater med bl.a. livsstilsreklamer skabt af reklamebureauerne domineret mediet. Den danske plakats historie har siden midten af 1800-t. fulgt den internationale udvikling.

Plakatkunst i Danmark

fra venstre Sven Braschs Politiken (litografi, 1910/11), Franciska Clausens plakat for det hollandske rederi Batavier-Lijn (litografi, 1928), Viggo Vagnbys turistplakat Jylland (litografi 1950) og Per Arnoldis Østre Gasværk Teater (offset, 1986).

.

De ældste plakater i Danmark bestod som de udenlandske især af tekst udført i bogtryk. Fra midten af 1800-t. kombineredes den typografiske opsætning med illustrationer i træsnit.

Mod århundredskiftet blev vittighedspressens tegnere, fx Alfred Schmidt, og periodens fremtrædende malere, fx J.F. Willumsen, de primære kræfter inden for dansk plakatkunst.

I den frembrydende reklamebranche omkring 1900 manifesterede Thomas Iversen (1878-1941) sig som den første reklametegner, der udførte plakater, og i begyndelsen af 1900-t. indtog Valdemar Andersen og Axel Nygaard en særstilling som de første storproducenter af litograferede plakater.

Sven Brasch, Thor Bøgelund og Sven Henriksen (1890-1935) repræsenterede fra ca. 1910 den nye tyske reklameæstetiks saglige principper, kubisme og art déco, senere 1930'ernes og 1940'ernes socialrealisme og streamline.

Blandt 1930'ernes nye generation af plakattegnere blev den Cassandre-inspirerede Ib Andersen og Gunnar Biilmann Petersen de toneangivende inden for mediets skrifteksperimenter, mens Aage Sikker Hansen og Arne Ungermann udviklede sig til nogle af dansk plakatkunsts vægtigste bidragydere inden for flere forskellige genrer; Aage Rasmussen (1913-75) gjorde sig fra 1937 bemærket med stramt komponerede plakater for bl.a. DSB.

I 1940'erne under Besættelsen var det foruden Ungermann Henry Thelander (1902-86) og Robert Storm Petersen, der stod for de mest markante plakater. Efterkrigstiden var præget af bl.a. teaterplakater af Des Asmussen, Maggi Baaring, Otto Nielsen og Helge Refn og af Sikker Hansens plakater for FDB.

Turistplakaten havde en produktiv repræsentant i Viggo Vagnby (1896-1966), der tegnede den berømte Wonderful Copenhagen (1953) med andefamilien, som vandrer over gaden.

Ib Antoni gjorde sig i 1960'erne bemærket med sine humoristiske fremstillinger af velfærdsdanskeren, og Ib Spang Olsen udførte plakater for bl.a. Socialdemokratiet og for naturfredning og miljøbevidsthed.

Med 1970'ernes omvæltninger og kunstneriske eksperimenter fulgte de oppositionelle plakater for Fristaden Christiania, kunstnerkollektivet Røde Mors socialistiske realisme samt plakater for forskellige venstrefløjspartier og græsrodsbevægelser, udført af bl.a. Svend Christensen (f. 1947) og Dea Trier Mørch.

I samme periode blev den danske reklameplakat atter synlig med værker af Per Arnoldi og Bo Bonfils, der tillige begge har bidraget til den række af plakater, som DSB siden 1975 årlig har ladet danske billedkunstnere udføre.

Plakatmediet domineredes i 1980'erne af postmodernisme og new wave, repræsenteret af bl.a. Peter Bysted (f. 1951) og Finn Nygaard (f. 1955).

Fra sidst i 1990'erne er den kommercielle, masseorienterede, oftest fotografiske plakat hovedsagelig udgået fra de store danske eller internationale reklamebureauer, ofte som del af en større anlagt kampagne hvor alle medier inddrages.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig