Den kunstnerisk udformede plakat fik sit gennembrud i 1830'erne med den litografiske tekniks udbredelse og farvelitografiets introduktion i 1827. I 1866 etablerede den moderne plakats pioner, franskmanden Jules Chéret, sin egen litografiske farvepresse i Paris, og med store signerede, farvestrålende forlystelsesplakater blev han skoledannende for den kunstneriske plakats gennembrud i 1890'erne.
Med udspring i bl.a. den britiske Arts and Crafts-bevægelses sociale tanker opstod den franske art nouveau-plakat, og Henri de Toulouse-Lautrecs og Alphonse Muchas signerede plakater blev kunstneriske indslag i gadebilledet for den nye storbybefolkning. Også Pierre Bonnards og Théophile-Alexandre Steinlens arbejder smykkede byernes nyetablerede plakatsøjler.
Med det industrikapitalistiske gennembrud omkring 1900 opstod et udvidet forbrug, som medførte et øget reklamebehov. I Tyskland opstod der nye reklame-æstetiske idealer, bl.a. Lucian Bernhards (1883-1972) enkle, funktionelle "sagplakater" fra omkring 1910.
Modernitetens -ismer kom også til udtryk i plakatkunsten, bl.a. med A.M. Cassandres funktionalistiske stil fra 1920'erne og de konstruktivistiske russiske kunstneres socialkritiske agitationsplakater fra tiden omkring Den Russiske Revolution.
Paul Colin fortsatte forlystelsesplakatens karikerende tradition, og med John Heartfield introduceredes fotomontagen, den senere så almindelige kombination af fotografi og tekst.
Under Den Russiske Revolution og de to verdenskrige opnåede plakaten historisk indflydelse som et af de vigtigste visuelle medier. Den var både billig og hurtig at producere og distribuere, og den blev et uundværligt instrument for officielle bekendtgørelser og mangeartede propagandainitiativer, både fra magthavere og oppositionelle bevægelser.
Efter 2. Verdenskrig slog den humoristiske plakat igennem med bl.a. schweizeren Celestino Piatti (1922-2007) og franskmanden Raymond Savignac (1886-1951). Polen, Cuba og Japan har i efterkrigstiden markeret sig stærkt med særlig plakatkunstnerisk identitet, og med 1960'ernes protestbevægelser oplevede den politiske plakat et afgørende opsving.
Fra 1990'erne har reklameplakater med bl.a. livsstilsreklamer skabt af reklamebureauerne domineret mediet. Den danske plakats historie har siden midten af 1800-t. fulgt den internationale udvikling.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.