En klejne er en fedtkogt småkage med en karakteristisk svungen form dannet som en rombe med et snit i midten, hvorigennem det ene hjørne er trukket. Klejnen er et af julens ældste bagværk, og den er stadig en af de julesmåkager, man ofte fremstiller hjemme eller køber i butikker og bagere op til jul.
Klejnen er traditionelt blevet kogt i svine- eller hestefedt; i dag koges den som oftest i palmin eller fritureolie.
De kogte kager et levn fra en tid, hvor madlavningen og bagningen foregik i ildstedet. Det var bekosteligt at opvarme gårdens store bageovn, og den blev fortrinsvis brugt til bagning af store brød. Over ildstedet i den åbne skorsten kogte man bagværk.
I det gamle danske kogebogsmateriale findes en del opskrifter på de kogte kager. Til trods for, at tilberedningen i kraft af kogningen er forskellig fra andre typer bagværk, er det først og fremmest kagernes udformninger, som synes attraktiv. De kogte kager bliver inden kogningen udformet i forskellige mønstre, og under kogningen ”folder” kagerne sig smukt ud og danner fine figurer.
Klejnerne har ligeledes et særkende: Dejen skal først skæres ud i aflange firkanter med en klejnespole, som giver kagerne en fint bølget kant. Hver kage skal ridses herefter i midten, således at det er muligt at vride halvdelen af dejen gennem hullet.
Klejnen er nok det julebagværk i Danmark, som rummer den største fleksibilitet i forhold til brugen af ingredienser. Først og fremmest er det tydeligt, at mange familier anvender slægtsrelaterede opskrifter, som er blevet overleveret gennem generationer.
Et kig i det gamle danske kogebogsmateriale afslører, at opskrifter på klejner er at finde i stort set alle kogebøger fra 1700- og 1800-tallet. Brugen af krydderier er mangfoldige – især i de ældste opskrifter, men fra midten af 1800-tallet gøres alene brug af kardemomme eller kanel.
At klejnen har været et eksklusivt bagværk ses bl.a. ved, at muskatblomme, citroner og rosenvand var blandt ingredienserne i 1700-tallets opskrifter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.