Muskatnød, frø af muskatnødtræet, Myristica fragrans, der tilhører muskatnødfamilien og stammer fra Molukkerne og også dyrkes i andre tropiske egne, især i Caribien. Frugten indeholder et enkelt, stort frø, omgivet af en rød, fliget frøkappe, muskatblomme. Både frø og frøkappe er aromatiske og bruges som krydderi, i røgelse mv.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet muskatnød: 1. led kommer via fransk fra middellatin (nux) muscata 'muskatnød', egl. 'nød, der lugter af moskus', af muscus 'moskus'.
Fra frøet presses også en olie, muskatsmør. Begge produkter blev via araberne kendt i Europa i tidlig middelalder.
Læs også om cocktailen Alexander.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.