Et epos er et heltedigt. Det er en versformet fortælling om nationale bedrifter. Ofte bygger eposset på sagn og fortællinger. I nogle tilfælde er det blevet til og et blevet fremført i en mundtlig form.
epope
Eposset fremstiller stammens eller nationens grundlæggende sejre og ærefulde nederlag. Hovedpersonernes heltemod, kampstyrke, udholdenhed, generøsitet osv. glorificeres.
Eposset er heroisk krigsdigtning. Ofte fortælles der om, at begge de stridende parter har store krigerdyder, og krigen udfoldes gerne i samspil med gudernes undertiden indgriben.
Tiden for det klassiske epos er oldtid og middelalder. Af "ægte" eposser nævnes ofte følgende:
Fra renæssancen til klassicismen ansås eposset for en af de fornemste genrer, navnlig med Æneiden som mønster.
I denne periode var de nye forsøg i genren også influeret af den mere eventyrlige ridderroman. Eksempler på dette er Ariostos Orlando Furioso og Torquato Tassos korstogsepos Gerusalemme liberata (1581) og i mindre grad portugiseren Camões' Os Lusíadas (1572) om Vasco da Gamas færd til Indien.
En særlig vanskelighed beredte genrens tradition for polyteistisk gudemaskineri i en kristelig verdens digtning. En mulighed var at gøre selve bibelhistoriens store begivenheder til epos-emne: John Miltons Paradise Lost (1667) og endnu Friedrich Gottlieb Klopstocks Messias (1748-73).
Parodisk i forhold til eposset — og mere livskraftigt — har det komiske epos fungeret. Dér beholdes den heroiske stil og det episke apparat, mens personerne og deres strid har en plat, alt for menneskelig eller dyrisk karakter.
Med fortilfælde i græsk oldtid (Frøernes og musenes kamp) dyrkedes det særlig i renæssancen og barokken, på italiensk af Teofilo Folengo og Alessandro Tassoni, og i klassicismen af bl.a. Boileau, Pope, og på dansk af Ludvig Holberg med Peder Paars (1719-20).
Efter epossets tid kom romanens tidsalder med større individualisme og subjektivitet. I nogle store romaner kan dog findes genklang af eposet som i Lev Tolstojs Krig og Fred (1863-1869), eller af det komiske epos som i Frans G. Bengtssons Röde orm (1941-1945).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.