Odysseus og sirenerne
Sagnhelten Odysseus står surret fast til skibets mast - kun sådan kan han modstå de lokkende sirener.
Roernes ører er stoppet til med bivoks. Blandt andre den græske digter Homer har i sit store epos Odyseen fortalt om helten Odysseu.
Af .

Et epos er et heltedigt. Det er en versformet fortælling om nationale bedrifter. Ofte bygger eposset på sagn og fortællinger. I nogle tilfælde er det blevet til og et blevet fremført i en mundtlig form.

Faktaboks

Etymologi
Af græsk 'ord, beretning', der kommer af eipein 'sige'.
Også kendt som

epope

Epos: heroisk krigsdigtning

Eposset fremstiller stammens eller nationens grundlæggende sejre og ærefulde nederlag. Hovedpersonernes heltemod, kampstyrke, udholdenhed, generøsitet osv. glorificeres.

Eposset er heroisk krigsdigtning. Ofte fortælles der om, at begge de stridende parter har store krigerdyder, og krigen udfoldes gerne i samspil med gudernes undertiden indgriben.

Det klassiske epos

Mahabharata
Scene fra Mahabharata, det store epos om Bharata-slægten, hvor der i 18 sange fortælles om en familiestrid mellem to grene af slægten, pandavaerne og kauravaerne.
The Cleveland Museum of Art. Gave fra Professor Walter og Nesta Spink til ære for Stanislaw Czuma.

Tiden for det klassiske epos er oldtid og middelalder. Af "ægte" eposser nævnes ofte følgende:

Epos i renæssance og klassicisme

Fra renæssancen til klassicismen ansås eposset for en af de fornemste genrer, navnlig med Æneiden som mønster.

Epos og riderroman

Epos, oplæsning
Den italienske digter Torquato Tasso læser sit epos La Gerusalemme liberata (Det befriede Jerusalem) højt for Eleonora d'Este.
Af /Fondazione Museo Miniscalchi-Erizzo.

I denne periode var de nye forsøg i genren også influeret af den mere eventyrlige ridderroman. Eksempler på dette er Ariostos Orlando Furioso og Torquato Tassos korstogsepos Gerusalemme liberata (1581) og i mindre grad portugiseren Camões' Os Lusíadas (1572) om Vasco da Gamas færd til Indien.

Epos og bibelhistorie

En særlig vanskelighed beredte genrens tradition for polyteistisk gudemaskineri i en kristelig verdens digtning. En mulighed var at gøre selve bibelhistoriens store begivenheder til epos-emne: John Miltons Paradise Lost (1667) og endnu Friedrich Gottlieb Klopstocks Messias (1748-73).

Det komiske epos

Parodisk i forhold til eposset — og mere livskraftigt — har det komiske epos fungeret. Dér beholdes den heroiske stil og det episke apparat, mens personerne og deres strid har en plat, alt for menneskelig eller dyrisk karakter.

Med fortilfælde i græsk oldtid (Frøernes og musenes kamp) dyrkedes det særlig i renæssancen og barokken, på italiensk af Teofilo Folengo og Alessandro Tassoni, og i klassicismen af bl.a. Boileau, Pope, og på dansk af Ludvig Holberg med Peder Paars (1719-20).

Efter eposset

Efter epossets tid kom romanens tidsalder med større individualisme og subjektivitet. I nogle store romaner kan dog findes genklang af eposet som i Lev Tolstojs Krig og Fred (1863-1869), eller af det komiske epos som i Frans G. Bengtssons Röde orm (1941-1945).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig