Volling Kirke

De stensatte og græsklædte diger følger ældre kirkegårdsskel. Herregården Kærgaardsholm, hvis ejere gennem tiden har præget kirken, ligger mod syd.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen, dog med våbenhuset som en nyere tilføjelse. Materialeanvendelse og formsprog, særligt det relativt lave tårn med høje gavle og øst-vestvendt saddeltag, er kendetegnende for området.

Bygningen udgøres af et romansk apsis, et kor og et skib med senere tilbygninger i form af et sengotisk tårn og et nyere våbenhus. De romanske dele er opført i granitkvadre over en skråkantet sokkel. På en enkelt af apsissens sokkelsten ses rundstavsprofil. Kirken fremstår primært i rå facademur med hvidkalkede detaljer.

Norddøren, der endnu er i behold, indrammes af en romansk rundbueportal med søjler på base og med udsmykket kapitæl. Dele af en romansk søjlebase står nu i våbenhuset. I apsissen ses et nu tilmuret østvindue.

Det sengotiske tårn i vest er opført i genanvendte kvadre, enkelte kampesten og mursten, og det fremstår hvidkalket på nær sydsidens underdel. Soklen er dels udført i kvadre, dels i kampesten. Tårnets udformning med øst-vestvendt saddeltag er kendetegnende for området, og på nordgavlen ses en blændingsdekoration, dvs. felter med flere murnicher. Det nyere våbenhus er opført i mursten med kampesten i soklen.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og apsissen dækkes af halvkuppelhvælv, mens kor og skib har lysegrå bjælkelofter. Både apsissen og korbuen har profilerede, hvidkalkede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, står i en rødbrun farve. Tårnrummet har ligeledes bjælkeloft, mens våbenhusets loft går til kip.

Hele kirken har blytag. Der findes både ældre og nyere dele i tagkonstruktionen (eg og fyrretræ).

Det historiske inventar rummer dele fra middelalderen, 1600- og 1700-tallet. Ældst i kirkerummet er det romanskealterbord med helgengrav, dækket af et nyere panel, og den romanske døbefont med glat kumme, begge af granit.

En sengotisk træfigur, der angiveligt har tilhørt en tidligere altertavle som viste Marias Himmelkroning, er bevaret i kirken. Figuren var altså tidligere en del af en større gruppe og forestiller formentlig Gud/Kristus siddende på en tronbænk. Figurens lange hår og korte skæg er vanligt for Kristusfigurer, mens påklædningen (stor krone, kjortel og ærmeløs kappe) er typisk for Gud. Venstre hånd hviler på rigsæblet, mens højre hånd mangler.

Et ældre alterbordspanel fra 1600-tallet med malerier af evangelisterne hænger i tårnrummet. Her hænger også ældre malerier ("Korsfæstelsen" og "Opstandelse"), antagelig fra altertavlen.

Også altertavlen stammer fra 1600-tallet og er et arbejde i højrenæssance. Tavlen er arkitektonisk opbygget med et tredelt storstykke samt top- og gavlstykke. På alle tre dele flankeres felterne af søjler og sidevinger. Nederst på tavlen er årstallet "1753" malet, hvilket må antages at datere 1700-talsstafferingen, dvs. den bemaling og udsmykning, som blev bekostet af kirkeejeren Christen de Linde (1725-1756) af Kærgaardsholm.

Fra 1753 stammer også prædikestolen, som er inddelt i rektangulære storfelter, hvori de oprindelige malerier af evangelisterne endnu ses. I postament og gesims er der skriftfelter. Alle felter er inddelt af profilerede lister og markeret med forgyldte rammer.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Volling Kirke på sogn.dk