Voer Kirke (Brønderslev Kommune)

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Voer Kirke, hvor skibets langmure er bygget af granitkvadre. I murene skjuler der sig enkelte oprindelige detaljer til trods for de omfattende ombygninger i århundredernes løb. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er stadig i brug, og den tilmurede norddør overfor kan man se indvendigt som en niche. I skibets nordmur gemmer der sig også et tilmuret, oprindeligt vindue.

I sengotisk tid gennemgik den oprindelige bygning mange, omfattende forandringer. Det oprindelige romanske kor blev revet ned og erstattet af et langhuskor, som var lige så bredt som skibet. Det nye langhuskor blev bygget i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, dvs. store teglsten, og er udsmykket med en tidstypisk dekoration på gavlen: trappeformede kamtakker og en række rundbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher. Også det samtidige våbenhus har en gavl med kamtakker og blændinger.

Det lidt yngre tårn har øverst et saddeltag med gavle i øst og vest. Gavlene er også her udsmykket med en særlig type blændinger, som er inspireret af gavlen på det såkaldte ”Bispens hus”, en del af det nærliggende Voergård Slot.

Det usædvanligt store, næsten tårnagtige kapel på sydsiden af langhuskoret er i dag helt igennem præget af istandsættelsen i 1586, hvor Ingeborg Skeel indrettede bygningen til gravkapel for sin nyligt afdøde mand og senere sig selv. Gavlene er nu enkle og uden dekoration, men har antageligt været rigere dekoreret oprindeligt. Indvendigt har kapellet et prægtigt renæssancehvælv, mens en glasvæg fra 1955 skiller rummet fra koret.

I kirkens indre kontrasterer de hvidkalkede vægge mod det mørke træinventar og bjælkeloftet i skibet. I øst samler blikket sig om den meget brede korbue, som danner en visuel ramme om altertavlen, der er opsat i det hvælvede, kalkmaleridekorerede korrum.

I korets hvælvede loft er der kalkmalerier fra ca. 1580-1600. De forestiller forskellige våbenskjolde, mens der er malet sparremønstre på hvælvets ribber.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med fire knopper på kummen, hvoraf en enkelt er hugget i form af en noget forenklet menneskefigur. Foden er enten yngre end kummen eller i hvert fald stærkt forarbejdet senere hen, hvilket ses på dens generelt mere skarpe, mindre slidte linjer.

Det murede alterbord er sandsynligvis samtidigt med det sengotiske kor.

Prædikestolen i højrenæssancestil er fra slutningen af 1500-tallet. Den var oprindeligt en lektorieprædikestol, placeret foran korbuen, ligesom det endnu ses i Tise Kirke. Den er sidenhen ændret til en mere almindelig udformning, hvorved nogle fag forsvandt. På fagene er der smukt udførte relieffer, som forestiller personifikationer af årets måneder.

Altertavlens datering kendes ikke præcist, men er fra kort før 1621 hvor den første gang blev malet. Den er udsmykket med et stort korfæstelsesmaleri i midten fra 1777, mens de to fløje har forgyldte indskrifter.

Fra 1621 stammer også en prægtig herskabsstol længst mod øst i skibet, som oprindeligt var forbeholdt herremændene på Voergård.

I kapellet findes et af de største, mest rigt dekorerede epitafier i Danmark. Epitafiet er opsat over Otto Banner (ca. 1515-1585) og Ingeborg Skeel, som døde i hhv. 1585 og 1604. I kapellet findes der også en mindesten fra omkring 1561.