Via Egnatia var en romersk landevej, der forbandt den albanske Adriaterhavskyst med Hellesponten og Bosporus.

Faktaboks

Etymologi

Vejen har navn efter den romerske statholder Gnaeus Egnatius.

Via Egnatia
Kort over via Egnatias forløb
Via Egnatia
Af /Tidsskriftet Sfinx.

Baggrund og anlæg

Efter den 4. makedonske krig (150 f.v.t.) tog Rom 148 f.v.t. direkte kontrol over Makedonien, som blev en del af den romerske provins Achaia. Efter anneksionen anlagdes en ny hovedvej fra havnebyerne Dyrrhachium (nu Durrës i Albanien) og Apollonia til Thessaloniki og videre til Kypsela ved floden Hebros (nu Evros). Herfra kunne man fortsætte mod syd til overgangen over Hellesponten ved Dardanellerne eller mod øst til Byzans. Sammen med via Appia fra Rom til Brindisi udgjorde via Egnatia således en sammenhængende kommunikationslinie fra Rom til Bosporus.

Sit navn fik vejen efter Gnaeus Egnatius, romersk statholder i den nye provins omkring 143 f.v.t. Hele strækningen var ikke nyanlagt; dele af den fulgte allerede eksisterende makedonske veje. Nogle vejafsnit blev brolagt med store sten, men størstedelen havde en belægning af stampet grus. Rester af vejen kan fortsat ses i terrænet, blandt andet ved Pella (brolagt) og over Halkidiki-halvøen nord for Thessaloniki (grus). Nær Elbasan er bevaret rester af vejstationen Ad quintum ('ved den femte milesten').

Efter romerne

Med longobardernes erobring af Italien i anden halvdel af 500-tallet mistede Via Egnatia sin rolle som forbindelseslinje mellem Syditalien og Bosporus. Trafikken fulgte i stedet ruten fra Norditalien gennem Serdica (det nuværende Sofia i Bulgarien) og Hadrianopel (nu Edirne i den europæiske del af Tyrkiet).

Osmannernes erobring af Balkan fratog den vestlige del af via Egnatia dens trafikale betydning. Til gengæld udgjorde den østlige del en vigtig forbindelse mellem hovedstaden Istanbul og havnebyen Thessaloniki, indtil denne blev erobret af grækerne i 1912.

Motorvej

Allerede i 1970'erne fandtes planer om at anlægge en øst-vest motorvej tværs over Nordgrækenland, men indtil 1994 var mindre end 100 af de planlagte 670 kilometer fuldført. 1990'ernes konflikter på Balkan gjorde vejene gennem Rumænien og eks-Jugoslavien usikre og aktualiserede behovet for en direkte forbindelse fra Italien over Adriaterhavet til Thessaloniki og Istanbul. Takket være støtte fra EU kunne motorvejen indvies i 2009. Navnet har Odos Egnatia fra sin romerske forgænger, hvis linjeføring den i store træk følger, omend dens vestlige endepunkt er noget sydligere, ved den græske havneby Igoumenitsa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig